Uden identitet. Voldsomt uhomogen. Både i stil, værter, form og indhold.
Sådan blev Radio24syv karakteriseret i løbet af kanalens første seks måneder. Det medførte det, som MediaWatch tilbage i april 2012 karakteriserede som en ”total programoverhaling”, hvor både programmer, værter og sendetidspunkter skulle justeres.
Dengang kæmpede kanalen med at nå ud til lytterne. Målsætningen var at nå op på 500.000 ugentlige lyttere, så der var ganske lang vej fra de omtrent 300.000 lyttere, kanalen på dette tidspunkt havde.
Som tiden gik, nåede 24syv imidlertid sit mål. Samtidig udviklede kanalen sig fra at være noget forvirrende til i stedet at blive en skelsættende, nyskabende og ligefrem kulturbærende radiokanal.
Ja, med årene voksede kærligheden til kanalen sig så stor blandt befolkningen, at balladen omkring dens nylige lukning har affødt et af de mest markante dramaer i den danske medieverden i de seneste år.
24syvs erstatning på FM-båndet, Radio4, er allerede i luften, og til foråret begynder DAB-arvtageren Loud at sende. Danmark får dermed fået hele to nye kanaler at lytte til, hvilket kunne lyde som et ganske pænt plaster på det sår, som afskeden med 24syv har efterladt.
Det bliver imidlertid svært at forestille sig, at både Radio4 og Loud vil undgå at rende ind i mange af de samme problemer, som 24syv indledningsvist gjorde. Det er en gigantisk opgave at udvikle, lancere og drive en radiokanal, og det giver sig selv, at der vil være en periode, hvor begge af de nye kanaler på tilsvarende vis vil kæmpe med at finde sin rette hylde i det danske medieunivers.
Tilsvarende er det svært at forestille sig, at de nye kanaler får lov til at gå fri for alverdens sammenligninger med højtelskede 24syv. Men hvis de nye kanaler skal behandles rimeligt, skal vi ikke sammenligne dem med den kanal, som 24syv var i 2019, men derimod den kanal, den var i 2012.
Således bør vi huske på, at såvel Radio4 som Loud fortjener at få en chance for at etablere sig selv, og at de ikke per automatik producerer dårligere radio end 24syv, blot fordi de har overtaget sendetilladelsen.
Hertil kommer, at hverken Radio4 eller Loud går efter at imitere 24syv. Tværtimod går begge kanaler efter at fortælle historier, som typisk ikke ville blive fortalt af andre medier.
Radio4 sætter fokus på at favne hele det ganske land i både indhold og lytterskare og dermed afholde sig fra det hovedstadsfokus, der af forskellige og ofte naturlige årsager ellers præger mediebilledet. Loud vil fokusere på at kapre de unge lyttere, der ganske vist ikke har så megen hang til DAB-radio som de ældre generationer, men som til gengæld vil blive begejstrede over at få indholdet serveret i podcastformat – et format, som Radio4 naturligvis også vil gøre brug af.
Resultatet er et mere mangfoldigt mediebillede, som tilgodeser en bredere skare af potentielle lyttere, og som byder på flere fortællinger og perspektiver på samfundet, på os selv og på vores medmennesker.
Dermed ikke sagt, at vi som land er bedre tjent uden 24syv. Det er vi naturligvis ikke. Det var en radiokanal, som i løbet af sine otte år og i kraft af en investering på 800 millioner skattekroner havde etableret sig som en særdeles stærk leverandør af radioindhold af høj kvalitet.
Det ideelle scenario hedder derfor ikke enten 24syv eller Radio4 og Loud. Det ville i stedet være et scenario, som tillod at de to nye kanaler kunne eksistere side om side med 24syv. Derfor er der grund til at overveje, om der på finansloven for næste år bør prioriteres et beløb til at holde liv i 24syv.
For at få sat tingene lidt i perspektiv kan vi kigge nærmere på Danmarks indkøb af 27 nye F-35-kampfly, hvilket der er afsat 57 milliarder kroner til frem til 2049. Hvis vi skar antallet ned til blot 26 ville vi umiddelbart få et par milliarder kroner frigjort – og for et sådant beløb kan man producere ganske mange timers kvalitetsradio.
Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 19. november 2019. Illustration: Gert Ejton.