Siden 2015 er antallet af danske børn, der lever under fattigdomsgrænsen, eksploderet. Dengang var tallet 43.500, men i dag er der hele 64.500 fattige danske børn – en stigning på næsten 50 procent. Mere end 20.000 af disse børn er i øvrigt under fem år gamle.
Den oplagte forklaring er den foregående regerings økonomiske reformer, som den nuværende regering delvist råder bod på med et midlertidigt børnetilskud, der vil komme omkring 14.000 børnefamilier til gode.
Så langt, så godt. Men det er slet ikke godt nok.
Som samlet hele har Danmark har en af de højeste levestandarder i verden, men alligevel er uligheden steget støt gennem de forgangne årtier. I takt med, at den offentlige sektor er blevet effektiviseret og hele samfundet digitaliseret, så alle borgere kunne få et bedre, nemmere og potentielt rigere liv, har vi måttet erkende, at det kun er udvalgte målgrupper, der i særlig grad har haft glæde af denne udvikling.
Det er især i denne måned, at forskellen på rig og fattig bliver ekstra tydelig, hvor nogle folk mæsker sig i overdådig julemad og køber store gaver til sin familie, mens andre må prioritere møjsommeligt i kronerne, når der skal handles ind og der måske ikke er råd til både flæskesteg og julegaver.
Heldigvis træder organisationer som Røde Kors, Frelsens Hær, Mødrehjælpen og Dansk Folkehjælp til og distribuerer julehjælp til fattige familier. I 2014 uddelte Dansk Folkehjælp 5.000 pakker. Antallet af ansøgninger fra fattige familier er siden da steget markant, og sidste år var antallet af pakker mere end fordoblet til 11.000.
Heldigvis er de indsamlede beløb til Dansk Folkehjælp i samme periode tilsvarende steget fra 7,15 til 14,5 millioner kroner. Det skyldes ikke mindst organisationens såkaldte erhvervspaneler, hvor erhvervsledere rundt om i landet dyster om, hvem der på blot en time kan samle flest penge ind via sit netværk. Dette har jeg haft fornøjelsen af at være med til i flere år, og i 2018 fik vi tilsammen indsamlet 11,2 millioner kroner – svarende til 186.000 kroner i minuttet. Dette gav selvfølgelig en rus, og man kunne sove ekstra godt den følgende nat med nypudset glorie og en viden om, at man har gjort en reel forskel.
Men det, at det overhovedet er nødvendigt med et sådant initiativ, vidner om en ulighed, som slet ikke bør eksistere i første omgang.
Det er i sig selv ganske selvmodsigende: Aldrig har vi haft så megen viden om, hvad der forårsager fattigdom og holder folk fanget i den – og aldrig har vi været så dårlige til at tage hånd om den.
Hvis der vitterligt er viden, vi fortsat mangler for at kunne udvikle og implementere bedre løsninger til at bekæmpe den stigende ulighed, så er det på høje tid, at landets psykologer, sociologer, økonomer og andre samfundsforskere råber op. Ikke blot så deres akademiske kolleger kan høre det – om end det er nok så vigtigt – men også så politikere på tværs af det politiske spektrum kan forstå det.
Hvis det ikke først og fremmest er et spørgsmål om mangel på viden – og det er det næppe – så handler det i stedet om at omdanne alt det, vi allerede så udmærket ved, til konkrete politiske initiativer og lovforslag, så vi én gang for alle kan få knækket kurven. Så alle danskere, uanset indkomst og bopæl, kan få glæde af at leve i et af verdens mest velstillede samfund.
Hvad angår denne juletid, som er knapt så sød for Danmarks fattige, handler det selvfølgelig ikke så meget om de måske manglende gaver eller flæskestegen i sig selv.
Det handler langt mere om de ar på sjælen, man får, når man føler sig sat uden for fællesskabet og ikke engang kan holde en beskeden juleaften på samme måde som størstedelen af éns medborgere gør det.
Så hvis kynismen måtte melde sig, og man måtte mene, at ingen vel dør af ikke at få flæskesteg til jul eller et nyt stykke legetøj i julegave, bør man huske på, at disse ting blot er symboler på det, som julen altid bør handle om: Fællesskabsfølelsen, kærligheden til sin familie og den traditionsrige anledning til at samles om et måltid og aktivt vække glæden i hinanden.
Jo færre fattige danskere, der findes, jo bedre, for så kan flere tage fuldt del i såvel juletraditionen som alle de andre traditioner – såsom fødselsdage og sommerferier – hvor livet, i hvert fald for en stund, er lidt sjovere og lettere.
Vi har alle forudsætninger for at knække kurven. Må 2020 blive året, hvor det sker.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 9. december 2019. Foto: Dansk Folkehjælp.