Den kommende vision for Helsingør Kommune, Vision 2030, skal sikre, at kommunen bliver et bedre sted at leve, arbejde og besøge. Et vitalt kulturliv bør være en af hovedbestanddelene i enhver kommune, der ønsker at fastholde sine borgere, trække nye til og sikre et inspireret og innovativt erhvervsliv.
Heldigvis er Helsingør allerede på forkant med udviklingen, ikke mindst takket være topmoderne institutioner som Kulturværftet og M/S Museet for Søfart, banebrydende initiativer som CATCH og CLICK Festival og det exceptionelt stærke kulturhistoriske fundament i kraft af Kronborg.
Med mere end 2 millioner årlige turister, som tilsammen bruger mere end halvanden milliard kroner i kommunen, er Helsingør godt kørende og på mange måder et forbillede for, hvordan man som kommune kombinerer fortid, nutid og fremtid i sin kulturelle profil.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Helsingør ikke kan gøre det endnu bedre frem mod 2030, og som jeg ser det, er der særligt fire punkter, hvor man bør sætte ind.
For det første bør man fortsætte med at udvikle på de institutioner og begivenheder, der allerede har vist sig at være succeser. Det er fristende for enhver at hvile på laurbærrene, når man føler, at succesen er i hus. Men selv det at bevare en succesmæssig status quo er hårdt arbejde – og skal man løfte sig højere op, end man allerede er, er det endnu hårdere.
Derfor bør Helsingør i høj grad fokusere på de elementer, der allerede fungerer – såsom de ovennævnte – og overveje, hvordan disse kan optimeres og videreudvikles, så de også har succes, når kalenderen viser 2030.
For det andet bør kommunens kulturaktører fokusere på, hvordan de i øget grad kan legitimere deres eksistens over for såvel det kommunale niveau som borgerne. Dette kan oplagt gøres ved at indtænke spor, hvor kulturen kombineres med et sundhedsmæssigt eller socialt formål.
Ved på denne måde at sammenkoble kulturen med noget, der entydigt kommer kommunen og borgerne til gode, sikres opbakningen til institutionerne – såvel den menneskelige som den økonomiske – i langt højere grad. Her er Toldkammeret med sin fællesspisning i hverdagene allerede på forkant og bør tjene som et eksempel for kommunens øvrige institutioner.
For det tredje bør Helsingør satse markant på krydsfeltet mellem kunst, kultur, forskning og teknologi, da dette utvivlsomt vil blive et markant vækstområde i de kommende år. CATCH og CLICK er allerede forbilledlige eksempler, men der kan gøres endnu mere på denne front.
For det fjerde bør der gøres en strategisk indsats fra kommunens side for at stimulere den folkelige medskabelse i udviklingen af Helsingørs kulturliv. Ved at inddrage borgerne og sørge for, at de bliver hørt undervejs, sikres det bedst mulige ejerskab af det lokale kulturliv.
Begejstringen og stoltheden vil i så fald kunne mærkes blandt alle, der besøger kommunen. Dette er særligt vigtigt, når man som by nyder godt af national og international bevågenhed, og det gør Helsingør i høj grad.
Hvis Helsingør tager hånd om disse fire punkter, har kommunen alle forudsætninger for at have et forbilledligt og inspirerende kulturliv – også i 2030.
Oprindeligt bragt i Helsingør Dagblad den 15. februar 2019.