Hvad vil du helst – opereres for kræft eller en tur i teatret?
I den evindelige debat om, hvad de offentlige kroner skal bruges på, er det ikke svært at fremstille kulturen som et uvigtigt område. En hvilken som helst meningsmåling med en variation af ovenstående spørgsmål kan bruges til at påvise, at danskerne går højt op i sundhedsvæsenet og er ligeglade med kulturen.
Men det giver et skævvredet billede af virkeligheden. På samme måde som hvis folk skulle vælge imellem at få mad på bordet hver dag eller have sex tre gange om ugen. Det fornuftige valg i forhold til selvopretholdelsen ville selvsagt være maden, men det ville være tåbeligt at konkludere, at danskerne så er ligeglade med, hvor meget sex de har.
Begge dele spiller afgørende roller i det gode liv, præcis ligesom både et stærkt sundhedsvæsen og et rigt og inspirerende kulturliv spiller afgørende roller i det velfungerende samfund.
Når danskerne den 21. november skal til kommunal- og regionsvalg, vil mange imidlertid afgive deres stemme baseret på, hvordan givne lokalpolitikere prioriterer de helt grundlæggende elementer i vores samfund. Det er der i sig selv ikke noget forgjort i, for det er naturligvis afgørende, at sundhedsvæsenet, folkeskolen, ældreplejen og transportmulighederne imødekommer borgernes behov så godt som muligt.
Det er imidlertid værd at huske på, at den politiske debat om emner som disse i vid udstrækning handler om midlerne snarere end målene. Ingen går til valg på, at vi skal blive sygere og dummere, eller at det skal være mere besværligt at komme fra A til B. Alle er enige om, at vi skal blive sundere og klogere, og at vi nemt skal kunne bevæge os mellem hjemmet, arbejdspladsen og fritidsaktiviteterne. De primære stridspunkter er derfor altid, hvordan disse mål skal nås.
Anderledes står det til på kulturområdet, hvor der er en reel uenighed om, hvilken rolle kultur skal spille i samfundet – og ikke mindst hvor stor denne rolle skal være.
Perspektiverne spænder fra den ubetingede fejring af ytringsfriheden til udøvelsen af selektiv censur. Fra kulturen som værende det, der skal åbne os op over for den store verden, til at den snarere skal forstærke nationalfølelsen. Nogen mener, at kultur er noget, som folk kan hygge sig med i deres fritid, mens andre mener, at den er en altafgørende generator for vækst og udviklingen af fremtidens samfund.
Så hvis man ønsker en bedre forståelse for, hvad de dybereliggende forskelle er mellem politikerne på stemmesedlen, kan man oplagt spørge ind til deres syn på kulturen. Ofte vil svarene, man får, samtidig give et bedre indblik i den enkelte politikers menneskesyn, end når vedkommende udtaler sig om øvrige områder.
Spørg hvilken som helst politiker, hvilket sundhedsvæsen Danmark skal have, og vedkommende vil svare, at vi skal have det, der hjælper flest mulige patienter gennem en så effektiv udnyttelse af ressourcerne som muligt.
Men spørger du en politiker, hvordan vi som samfund skal prioritere kulturen, vil den dybereliggende ideologi, der driver værket hos vedkommende, langt hurtigere afsløre sig. Ikke mindst hos de politikere, der slet ikke føler, at de bør tage stilling til kulturen.
Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende, 6. november 2017.