Den største udfordring ved klimaforandringerne er ikke mangel på viden om, hvad der kunne bremse dem. Det har vi allerede et ganske godt indblik i.
Måske ikke ned til mindste videnskabelige detalje, men alle er klar over, at det eksempelvis ville være en god idé at spise mindre kød, afbrænde færre fossile brændstoffer, spare på vandet, mindske det materielle forbrug og boltre sig i sit lokalområde frem for på den anden side af Jorden.
Den største udfordring er således, hvordan man motiverer mennesker til rent faktisk at ændre deres adfærd.
WHO har med sin netop udgivne rapport, der sammenfatter mere end 900 videnskabelige publikationer med data fra over 3.000 studier, endegyldigt slået fast, at kunsten og kulturen har et kæmpestort og i vid udstrækning uudnyttet potentiale inden for sundhedssektoren.
Tilsvarende har kunsten og kulturen et massivt potentiale i forhold til den rolle, som den kan og bør spille i den grønne omstilling.
I et indlæg til World Economic Forum har Olafur Eliasson i overbevisende termer skildret, hvorfor kunst har mulighed for at ændre verden.
Han skildrer blandt andet, hvordan kunst ikke blot handler om at få os til at forstå noget intellektuelt, men også fysisk og følelsesmæssigt. At kunst herigennem kan afmontere den følelsesløshed, som vi opbygger i mødet med den overflod af information, som præger vores dagligdag. At det netop er i denne forstand, at kunst kan motivere os til handling på en måde, som de rå mængder af information aldrig vil være i stand til.
Vi bør således proaktivt understøtte og udvikle kunsten og kulturens rolle i den grønne omstilling, og det kunne ske i kraft af det, der kunne kaldes »den grønne kulturpulje«.
En sådan pulje kunne sikre ekstraordinær kapitalrejsning til kunstneriske og kulturelle projekter, der arbejder med formidling af klimaudfordringerne, bæredygtighed og den grønne omstilling.
Dermed kan kulturlivet få tilført ekstra midler, fordi det på denne måde bliver en del af den grønne omstilling, som har milliardbeløb til rådighed. Blot en lille flig af dette beløb kunne gøre en stor forskel i form af en grøn kulturpulje.
Der er naturligvis ingen, der skal spændes for en politisk vogn eller på anden vis tvinges til at formidle prædefinerede budskaber. Som med alle andre uddelinger af offentlige midler til kulturlivet skal den kunstneriske ytringsfrihed og armslængdeprincippet bevares.
Men ved at etablere den ramme, som den grønne kulturpulje ville udgøre, ville vi som samfund gøre vores til, at billedmagerne og historiefortællerne får tid og ressourcer til at formidle en bred vifte af klimarelaterede problematikker på de måder, som kunstnerne og kulturaktørerne mestrer bedre end nogen andre.
Alt tyder netop på, at de resulterende værker, begivenheder og udstillinger vil få mindst lige så meget held med at inspirere befolkningen til at engagere sig i den grønne omstilling, som de dystopiske klimarapporter har haft det – og formodentlig markant mere.
Oprindeligt publiceret i Berlingske den 30. december 2019. Foto: Tim White (Flickr).