Gjort
Arbejdet i bestyrelserne, tænketankene og netværkene
På denne side opdaterer jeg løbende om de forskellige projekter, jeg er er en del af.
Aug 2026
Okt 2026
Webinar om AI og megatrends med Lars Tvede
Afholdt af Moment Danmark, hvor jeg sidder i det strategiske råd.
D. 2. oktober var jeg moderator på et webinar hvor Lars Tvede var oplægsholder. Det var et oplæg hvor han fortalte om megatrends inden for AI og robotter, en radikal forandring af vores økonomier, menneskelige muligheder og udfordringer et kommende vækstmarked i kultur, oplevelsesøkonomi, økonomisk kvantificering af værdien af kultur, og meget mere.
Moment Danmark er en tænketank for events og kommuner og Danmarks største landsdækkende netværk for oplevelsesbranchen - kultur, kunst og idræt – og landets kommuner.
Åbningstale ved Dansk Erhvervs Kulturelle årsmøde d. 6. oktober
En ny tradition, hvor Dansk Erhverv på dagen for Folketingets åbning inviterer de kulturelle og kreative erhverv til en eftermiddag med kulturen på dagsorden. Det er en lejlighed for medlemmer og politiske beslutningstagere til at mødes og drøfte den kulturpolitiske indsats i det kommende folketingsår.
I år havde jeg æren af at levere åbningstalen.
Ved årets Kulturmødet Mors deltog jeg både i talks og som moderator. Og så var jeg selvfølgelig også med, da bogen ”At give kulturen stemme” blev præsenteret.
På årets Resonans Live deltog jeg i flere interessante debatter og interviewede flere spændende aktører. Herunder Stig Ørskov om fremtiden for frie medier, forfatter Thomas Breinholt om mirakler og Julie Sommerlund og Nadia Kløvedal Reich om fremtidens fortællinger.
I 2026 havde vi særligt fokus på kunstig intelligens. Hvilke konsekvenser har den nye teknologi for kunsten, kulturen og medierne? Hvilke muligheder og udfordringer giver den, og hvordan skal vi håndtere dem?
Hvert år hylder vi den mest innovative, spændende og betydende formidling af kunst og kultur. Ud over Artbeat Prisen, der er hovedprisen, uddeles Særprisen, Spireprisen, Talentprisen og Impact prisen.