Det følgende er et uddrag fra en netop publiceret Altinget-artikel om FN's 17 verdensmål. Altinget konkluderer efter en undersøgelse, at "danske ulandsorganisationer knuselsker verdensmålene og bruger dem aktivt i strategiarbejdet". Jeg giver her min forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
Det forretningsmæssige aspekt i verdensmålene er samtidig én af forklaringerne på, at de har fået så massiv vind i sejlene. Det vurderer Christian Have, der er kreativ direktør i Have Kommunikation.
"Det er ikke længere bare noget med, at nu skal vi hjælpe og/eller dulme vores dårlige samvittighed," siger han.
Det skyldes blandt andet, at de 17 verdensmål fra 2015 har en radikalt anderledes anatomi end forgængeren. Man har ikke kun sat mål for fremgang i udviklingslandene – det er globale mål. Samtidig har man tænkt virksomhederne ind som en central del af løsningen.
"Verdensmålene rummer nogle nye dimensioner. Det vil sige, at du som virksomhed kan indgå nogle partnerskaber med en en ngo, som skaber værdi for dig selv. Så det bliver ikke kun en envejs-donationsmentalitet, men man siger i stedet: Nu går vi sammen om at opnå nogle bestemte verdensmål," siger Christian Have.
Han peger samtidig på, at det er helt logisk, at ulandsorganisationerne bakker så massivt op om verdensmålene. Dels har man af dem et formål, som flugter fuldstændig med værdierne i verdensmålene. Og dels er de 17 FN-mål også med til at styrke deres position.
"De senere år er der blevet sat spørgsmålstegn ved deres administrationsprocenter. Samtidig er de påvirket af nogle folkestemninger, som peger i retning af, at man hellere vil hjælpe herhjemme. Og der tror jeg, verdensmålene kan være med til at give organisationerne legitimitet, fordi det bliver rigtig interessant at indgå partnerskaber med dem for en række aktører," siger Christian Have.
Læs hele artiklen her.