For at kunne overkomme kulturministerens besparelser beder museer ham nu om lov til at opkræve entré igen.
De danske museer fik en ideel start på året. Museum efter museum kunne nemlig fortælle om rekordhøje besøgstal i 2015. Det gælder de helt store som eksempelvis Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Aros, men også mindre som eksempelvis Jernbanemuseet i Odense og Museum Østjylland, der dækker over de lokalhistoriske museer i Ebeltoft, Randers og Grenaa.
Vi har endnu ikke set det endelige tal fra Danmarks Statistik, der afslører præcis, hvor mange besøg alle danske museer tilsammen havde i 2015. Men udviklingen fra de fem år, der går forud, tegner et fuldkommen klart billede.
Stigningen fra 2009 til 2014 er nemlig på hele 33 procent -fra knap 11 til 14,5 millioner besøg.
Der er med andre ord ikke tale om, at 2015 bare var et mærkværdigt år. Tværtimod underbygger det billedet af, at danskerne -og turisterne -bliver gladere og gladere for at gå på museum. Og at museerne byder på udstillinger og aktiviteter af særdeles høj kvalitet. Så meget desto mere trist er det, at regeringens berømte grønthøster - som også rammer kulturen med besparelser på 600 millioner kroner - kommer til at spænde ben for det, der åbenlyst er en succes.
Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst har fremvist nogle af de allermest imponerende besøgstal for 2015 med stigninger på henholdsvis 19 og 20 procent. Men de to museer står til at miste henholdsvis 16 og 18 millioner over de kommende fire år. Det betyder blandt andet, at de må aflyse særudstillinger, skære i åbningstiden og nedlægge stillinger. At de må at skære i netop den kvalitet, der tiltrækker så mange besøgende.
Da begge museer vil være så hårdt pressede på økonomien, har de nu bedt kulturminister Bertel Haarder om lov til igen at opkræve entré.
Det er nødvendigt for at kunne sikre manøvredygtige museer, sådan som Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen har udtrykt det.
Den gratis entré blev indført for 10 år siden, da Brian Mikkelsen var kulturminister. Og de konservative er fortsat imod, at det skal koste penge at besøge museerne. Haarder er midt i at overveje, hvad han skal svare.
I en situation som denne bør vi naturligvis kigge på det større perspektiv. For det handler om ganske meget andet end penge, der skal spares. Det at have museer af høj, international kvalitet med gratis entré er udtryk for en bestemt social indstilling.
Det er et udtryk for, at vi som samfund mener, at alle borgere - uanset økonomisk status - skal have adgang til vores kulturskatte. Til den nationale kulturarv. Til oplevelser, som sætter tilværelsen i perspektiv og beriger såvel borgerne som de mange udlændinge, der besøger museerne.
Derfor bør Haarders svar være, at den gratis entré naturligvis skal bevares. Desuden bør det kraftigt overvejes ikke at implementere de planlagte besparelser, så museernes forbilledlige kvalitet ikke reduceres.
Endelig bør ordningen ideelt set udvides til at omfatte langt flere museer, fordi det er så grundlæggende en god, demokratisk idé. Men det er nok trods alt ikke realistisk.
Antennen, Fyens Stiftstidende, 26. februar 2016.