Have News: Februar 2016

Kære venner!

Først et rigtig godt nytår. 2016 tegner til at blive et spændende og udfordrende år for kunsten og kulturen.

Besparelser og omprioriteringer, debat om DR's fremtid og hele Public Service området, pres på kunstnerne og ledere i kulturinstitutionerne om hvor meget eller lidt de må/skal udtrykke deres politiske holdninger og så kulturturismen samt nye partnerskaber mellem kultur og erhverv i den anden ende af skalaen!

Det vigtigste i 2016 er, at forståelsen for kunsten og kulturens vigtige rolle i samfundets udvikling og sammenhængskraft bliver markant tydeligere i det politiske landskab og blandt erhvervslederne. Der ligger en opgave for alle kulturaktørerne at engagere og inspirere omgivelserne med gode eksempler på, hvad kunsten kan og vil!

Kulturen må indstille sig på at gå nye veje via partnerskaber og samarbejder, der kan sikre en udvikling og vækst både af kulturlivet selv, men også i en samfundsmæssig og økonomisk kontekst.

Kunsten og den nye teknologi indenfor bl.a. Virtuel Reality vil i 2016 kunne byde på de første 360 graders oplevelser, der indvarsler et paradigmeskift i måden at formidle og fortolke kunsten på! Spændende...og udfordrende!

Kærlige hilsner,
Christian

 

CULTURCONOMY 2016 Art as a growth engine

På endagskonferencen CULTURCONOMY bliver der sat fokus på, hvordan der kan skabes vækst og kreativ innovation gennem nye partnerskaber. Der vil være oplæg fra grundlægger af TIGER Lennart Lajboschitz, MF og fhv. kulturminister Marianne Jelved, forfatter og grundlægger af forlaget Gladiator Josefine Klougart, kommunikationsdirektør hos Arla Foods Kasper Ibsen Beck, modedesigner Annette Meyer m.fl..

Vi står på tærsklen til en ny guldalder inden for innovation og vækst – hvis altså forretnings- og kulturlivet griber potentialet i gensidigt udviklende partnerskaber. Vi kalder det for Cultural Corporate Responsibility (CCR), når virksomheder indgår samarbejder med kunsten og kulturen om at opnå nogle mål, der ligger i virksomhedens værdigrundlag. CCR er ikke en udgift for virksomheden, men et meget kraftfuldt aktiv, der kan skabe merværdi for virksomheden på mange fronter. De nye partnerskaber kan praktiseres på mange måder – kun fantasien sætter grænser.

På konferencen får du indblik i en perlerække af partnerskaber mellem forretnings- og kulturliv, der har ført til innovation og vækst. Vi præsenterer dig for mulighederne i at arbejde strategisk med CCR og for de inspirerende tanker i Christian Haves seneste bog, Den ny Guldalder – Kunsten som vækstmotor (2015).

Konferencen finder sted den 25. maj 2016 på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K.

Du kan læse mere og tilmelde dig på hjemmesiden.

 

 

Du kan kontakte Johanne Asingh på mail (johanne@have.dk) eller telefon (27205542), hvis du ønsker et eksemplar eller flere af Den Nye Guldalder.

 

Kulturmødet 2016 – mere kant

Med 17.000 deltagere sidste år kan Kulturmødet på Mors virkelig siges at have manifesteret sig. Ud over den store opmærksomhed under og omkring det store træf, dukker Kulturmødet op som reference igen og igen hos politikere, kulturpersoner såvel som pressen, ligesom brugerne på de sociale medier også har taget begivenheden til sig som et afsæt for diskussion.

Kulturmødet har netop offentliggjort publikationen ”Sådan gik det” på sin hjemmeside. Der er stor tilfredshed med Kulturmødet på Mors.

En spørgeundersøgelse blandt de deltagende gæster på Kulturmødet 2015 viser, at 97 % af gæsterne er tilfredse med Kulturmødet på Mors og hele 88 % regner med at deltage i 2016.

Man er nu i fuld gang med planlægningen af 2016-versionen, der vil få mere kant, både når det gælder de omkring 40 debatter og de over 150 arrangementer, der udgør kultur- og kunstfestivalen Oplevelse, der finder sted parallelt med debatterne de 48 timer på Mors. Nogle af de emner og udfordringer, man kan forvente vil blive taget op er: Kunst og grænser, Kunstnerens opgave, Kulturminister Bertel Haarders nye kanon-idé, Kunst og sundhed, Bibliotekernes nye roller og meget, meget mere.

Kulturmødet på Mors 2016 finder sted den 25.-27. august.

Du kan finde mere info på deres hjemmeside.

Håber vi ses til nogle begivenhedsrige dage!

 

Artbeat Prisen 2016

– Danmarks kulturformidlingspris

Artbeat Prisen, Danmarks kulturformidlingspris, overrækkes for fjerde gang. Det sker på Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V, torsdag den 17. marts kl. 15:30-18.00.

Artbeat Prisen er sat i verden af Have Kommunikation og Spar Nord Fonden. Prisen hylder det bedste inden for dansk kulturformidling, og den vil således gå til et projekt eller en aktør inden for kulturlivet, der har kombineret det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede.

Prisen overrækkes og motiveres af kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen. Og publikum kan, under kærlig styring af skuespiller Thure Lindhardt, glæde sig til at opleve en række underholdende indslag. Her kan nævnes Kulturtalen ved forfatter og debattør Lotte Garbers samt musik af Esben Højlund TrioSoleima og Lars Jønsson

I år uddeles der hele tre priser: Artbeat Prisen, Artbeat Prisens Særpris og Artbeat Prisens Talentpris. Vinderen af Artbeat Prisen modtager 25.000 kroner, vinderen af Artbeat Prisens Særpris modtager 15.000 kroner og endelig overrækkes vinderen af Artbeat Prisens Talentpris 10.000 kroner.

Juryen har i sin vurdering af hver enkelt kandidat lagt vægt på evnen til at lade det kulturelle, det formidlingsmæssige og de nye kommunikationsplatforme spille sammen. De fire nominerede til Artbeat Prisen 2016 er:

   Anders Morgenthaler. Anders Morgenthaler er holdningsstærk og bestemt i sine politiske markeringer, og han tør gå imod markante strømninger og flertallet. Han nomineres for sit store repertoire og mange initiativer - fra kunst, illustration og filminstruktion til stiftelsen af den grønne friskole.

   KØS – Museum for kunst i det offentlige rum. KØS – Museum for kunst i det offentlige rum udstiller og formidler på unik vis kunst i det offentlige rum. De viser, hvordan kunst kan integreres i offentlige institutioner, formidle budskaber i graffitiform, og endelig hvordan kunst i bylandskabet kan fungere som katalysator for byudvikling.  

   CLICK Festival. CLICK Festivalen udforsker kunstens genrebegreb og blander koncerter, udstillinger, samtaler, workshops og kunstneriske opførelser. Senest har festivalen indgået et samarbejde med asiatiske aktører, der åbner helt nye muligheder for formidling af dansk kunst og kultur gennem involvering af teknologi på innovativ vis.

   Den Gamle By. Den Gamle By viser, hvordan en veletableret kulturinstitution kan gå forrest i udvikling af anderledes, spændende og innovative ideer, der alle bidrager til at nytænke formidling af dansk kultur.

 

For mere information om Artbeat Prisen se hjemmesiden

Tilmelding kan ske via kontakt til:

Johanne Signe Asingh // johanne@have.dk // 27 20 55 42

 

Jury

Den endelige vinder udpeges af en jury bestående af følgende medlemmer:

  • Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Kolding Designskole
  • Jørgen Ramskov, radiodirektør for Radio24syv
  • Magnus Restofte, kommunikationschef på Det Kongelige Teater
  • Jonatan Spang, skuespiller og instruktør
  • Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart
  • Tine Nygaard, udviklingschef på Museum Sydøstdanmark
  • Jeanett Albeck, musiker og komponist
  • Mikkel Harder Munck-Hansen, skuespiller, instruktør & direktør for Nordens hus
  • Sigurd Hartkorn Plaetner, forfatter, debattør og iværksætter
  • Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation

En unik statuette

Foruden æren og prisen på 25.000 kroner modtager vinderen af Artbeat Prisen 2016 desuden en unik bronzestatuette, som skulptør Jørgen Pedersen har frembragt særligt til Artbeat Prisen.

 

Inspirerende læsning

   Dansk Kommunikations Forening: Fem skarpe til Christian Have om hans nye bog "Den Nye Guldalder", bragt den 8. december 2015
   Kommunikationsforum: Den ultimative sponso
rguide, bragt den 1. december 2015