Vi er alle enige om, at den kunst og kultur, vi møder som børn, sætter sig i os på en helt særlig måde.
Det gælder bøgerne vi får læst højt af vores forældre, historierne vi digter i danskundervisningen, instrumenterne vi lærer at spille på, sangene vi synger i kor, teaterforestillingerne vi ser og måske endda medvirker i – og ikke mindst mesterværkerne vi frembringer i formningslokalet.
På hver deres måde bidrager disse oplevelser til at forme os som mennesker, og kulturelle og kunstneriske oplevelser har – for alle og i særdeleshed for børn – to overordnede og altafgørende effekter:
For det første frisætter de vores skaberkraft og evne til at frembringe kreative løsninger. For det andet styrker de vores evne til at sætte vores liv i perspektiv og forstå de følelser, situationer og endda universer, som vi ikke har førstehåndserfaring med.
Kort sagt: Kunsten og kulturen gør os mere kreative og empatiske.
Uanset om man iklæder sig et humanistisk eller samfundsøkonomisk perspektiv, må det siges at være to stærkt attraktive kvaliteter. Den kreative og empatiske person er ikke blot et bedre menneske end den mentalt fastlåste og uempatiske person. Den kreative og empatiske person har også styrkede forudsætninger for at bidrage positivt til samfundet gennem sin udvikling af innovative løsninger og sin intuitive lyst til at gøre noget godt for andre mennesker.
Der er således al grund til at sørge for, at vi stiller den bedst mulige kunst og kultur og de bedst mulige kreative udfoldelsesmuligheder til rådighed for Danmarks børn. Det bør ske i folkeskolen – gennem en nedprioritering af PISA-fiseringen og en opprioritering af de kreative fag – såvel som i resten af samfundet.
Der kunne iværksættes en lang række løsrevne initiativer, som tilsammen kunne håbes at styrke børnekulturen. Men vi kunne også tage et langt mere proaktivt og fremsynet skridt, som demonstrerer, at vi som samfund tager dette område seriøst: Vi kunne oprette et dedikeret børnekulturministerium.
Oprettelsen af et sådant ministerium ville muliggøre italesættelsen af områdets vigtighed på en helt anden måde, end det er muligt i dag. Aktuelt er børne- og ungeområdet blot én blandt mange, langt større og mere markante poster i Kulturministeriets budget. Et budget, der som bekendt i forvejen er sendt på slankekur af regeringen.
Med en børnekulturminister i spidsen for området ville vi få mulighed for at forene de mange gode initiativer, projekter og begivenheder, der allerede findes over hele landet, i en samlet, national vision. I international sammenhæng har Danmark sammen med de øvrige skandinaviske lande netop udgjort den børnekulturelle fortrop i mange år – især takket være børnetv, -litteratur og -teater i absolut verdensklasse.
Potentialet er således særligt stort, og vi har dermed alle muligheder for igen at træde et skridt foran resten af verden. Ikke at oprettelsen af et børnekulturministerium med ét ville udløse mirakler. Men det ville være en altafgørende platform i arbejdet med at få dem til at opstå.
Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende den 26. december 2017.