Hvis du troede, at ”de kreative erhverv” primært var et begreb, der dækkede over din tantes keramiske udfoldelser og billetsalget i den lokale biograf, så er tiden inde til at vise en helt ny rulle på det indre filmapparat.
Erhvervsministeriets Vækstteam for Kreative Erhverv har nemlig udsendt deres længe ventede rapport med dertil hørende anbefalinger, som kan forventes at afføde et paradigmeskifte i forhold til vores fælles forståelse af kreativitet og kultur.
Rapporten påpeger det kæmpestore potentiale, de kreative erhverv rummer – såvel som hvor afgørende en faktor denne sektor allerede udgør i det samfundsøkonomiske husholdningsregnskab.
De kreative erhverv dækker som bekendt over alt fra den audiovisuelle industri – der blandt andet producerer film, tv, musik, spil og apps – til mode, møbler, design, arkitektur, kunst og kultur såvel som kommunikations- og reklamevirksomheder.
I 2016 beskæftigede de kreative erhverv ca. 79.000 personer, hvilket svarer til omtrent 6 procent af den samlede arbejdsstyrke i det private erhvervsliv. Den årlige omsætning var samme år på 234 mia. kr., mens værditilvæksten var på 63 mia. kr., og via selskabsskatten blev statskassen 6 mia. kr. rigere.
Medtager man de afledte effekter – det vil sige den værdi, som de kreative erhverv skaber hos underleverandører og andre erhverv – understøttede de kreative erhverv hele 117.000 arbejdspladser, mens de skabte 93 mia. kr. i værditilvækst, omsatte for 348 mia. kr. og bidrog med 8 mia. til statskassen.
Til sammenligning omsætter life science-industrien og vindmølleindustrien for henholdsvis 170 og 89 mia. kr. over for de kreative erhvervs 234 mia., mens den maritime erhvervsklynge Det Blå Danmark beskæftiger 60.000 personer over for de kreative erhvervs 79.000.
Den udenlandske efterspørgsel på dansk kreativitet er støt stigende. De kreative erhvervs eksport var i 2009 på 43 mia. kr., og i 2016 var den mere end fordoblet til 92 mia. kr. Dermed udgjorde de mere end 8 procent af den samlede danske eksport.
Disse tal beviser endegyldigt, at de kreative erhverv kommer til at spille en altafgørende rolle i sikringen af Danmarks fremtid og fortsatte vækst.
Centralt i rapporten figurerer de 21 konkrete anbefalinger til, hvordan de kreative erhvervs potentiale kan indfries. En betydelig andel af anbefalingerne vil kunne eksekveres relativt hurtigt, såfremt der er politisk vilje og opbakning bag dem.
Som eksempel kan nævnes behovet for at skabe en ny, fælles fortælling om det kreative Danmark, som både virksomheder og offentlige institutioner kan anvende til international markedsføring og branding.
Et andet eksempel er etableringen af Danish Creative Factory, som gennem forankring i et eller flere fysiske miljøer kan styrke koblingen mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet – via et øget tværfagligt og -institutionelt samarbejde.
Et tredje eksempel tæller etableringen af et nationalt center, der fokuserer på partnerskaber mellem kultur og erhverv såvel som opskalering af kulturevents og -projekter, der allerede har bevist deres internationale tiltrækningskraft og eksportpotentiale. Et sådant center anbefales at blive etableret via finansiering fra relevante fonde, virksomheder og det offentlige.
Hertil kommer en række anbefalinger til, hvordan alt fra animation, spil og apps til film- og musikbranchen kan understøttes gennem nye partnerskaber og platforme – såvel som en gentænkning af, hvordan man bekæmper adgangen til og brugen af ulovlige tjenester.
Der er et sjældent stort momentum i Danmark netop nu, og det er vigtigt, at vi i fællesskab forstår vigtigheden af at satse på kreativiteten og kulturen. De kreative erhverv bør prioriteres på samme høje niveau som miljøet og klimaet i de kommende år.
Rapporten bør ligge på natbordet hos enhver lokalpolitiker og borgmestre i hver eneste af landets 98 kommuner. Den bør fungere som inspirerende godnatlæsning og cementere, hvor vigtig en opprioritering af den kreative sektor bliver for enhver kommunes egen udvikling og velfærd.
Det samme gælder naturligvis alle de nationale politikere på tværs af det politiske spektrum. De bør give de kreative erhverv en helt anderledes prioritering og bevågenhed, end de nogensinde har fået før. Kun sådan kan vi sikre, at vi får et kreativt Danmark – til gavn og glæde for både de individuelle borgere og hele samfundets fortsatte vækst.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 11. november 2018.