USA er ikke Danmark, og man skal altid være varsom med at sammenligne det samfund, der huser 325 millioner amerikanere, med vores eget land, der blot huser 5,8 millioner danskere. Det er det samme antal mennesker som bor i Wisconsin alene – og det er endda blot USA's 20. mest befolkede stat.
Samfundsudviklingen i USA giver os dog masser af stof til eftertanke, også i et dansk perspektiv. Især på den værdipolitiske front, hvor kampene altid er mere brutale, end vi oplever på dansk grund.
Det netop overståede midtvejsvalg resulterede i, at Demokraterne tilbageerobrede Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne bevarede Senatet. Resultatet spås at øge splittelsen blandt befolkningen yderligere.
Kampen mellem de to altdominerende partier handler ikke længere om Demokraternes socialliberalisme over for Republikanernes mere eksplicitte forkærlighed for kapitalismen og den individuelle frihed.
Nu handler kampen om landets sjæl, om den amerikanske kultur og om mediernes råderum. Om helt fundamentale demokratiske rettigheder i et land, hvor præsidenten kalder pressen for ”the enemy of the people”, fængsler børn på ubestemt tid, dæmoniserer såvel indvandrere og flygtninge som seksuelle minoriteter og enhver kunstner, der vover at tale ham imod. Om en underminering af ytringsfriheden, retssikkerheden og USA’s eget efterforskningsapparat.
Linjen, Trump har lagt, følges af flere og flere. Naturligvis Republikanerne, men til en vis grad også enkelte Demokrater. Hertil kommer en bred vifte af menige borgere – ikke mindst erhvervsfolk og meningsdannere – der har tilegnet sig Trumps stil og værdisæt.
Midtvejsvalget demonstrerede imidlertid, at der samtidig er en modsvarende tendens i gang. Demokraterne fik nemlig valgt en bred vifte af progressive kandidater.
I Colorado blev Jared Polis, den første åbent homoseksuelle guvernør, valgt. I New York blev den yngste kvinde nogensinde, Alexandria Ocasio-Cortez på blot 29 år, valgt ind i Repræsentanternes Hus. Her får hun selskab af Kongressens to første indfødte amerikanere og de første to muslimske kvinder.
Skillelinjerne mellem de to retninger – den antidemokratiske, frygtbårne selvtilstrækkelighed og den progressive, tolerante åbenhed – er således trukket så skarpt op, at det kan virke helt ekstremt. Men det er netop disse to overordnede veje, som ethvert samfund kan bevæge sig udad, og derfor er udviklingen i USA stærkt relevant at betragte for os på den anden side af Atlanten.
Om hjørnet venter endnu et dansk folketingsvalg, og det bliver – om end i mindre dramatisk grad – en tilsvarende test af hvilken af de to veje, de danske partier helst vil bevæge sig nedad.
Også herhjemme bliver skillelinjerne i disse tider trukket skarpere og skarpere op. Men vi har stadig alle forudsætninger for at bevare vores særligt danske kultur med dens tradition for åbenhed og dialog.
Det er en kultur, der er opstået, fordi vi netop har et samfund bygget på stærke værdier. Hvor vi prioriterer ytringsfriheden, et stærkt uddannelsessystem, et mangfoldigt kulturliv og kunstnere, der gerne taler magthaverne imod.
Dette kulturelle fundament skal vi holde fast i, for det er vores absolut stærkeste værn mod en bevægelse i den angstprægede og totalitære retning, som millioner og atter millioner af amerikanere aktuelt marcherer i.
Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende den 19. november 2018.