På vagt over for påvirkning under de to kommende valg: Valgkamp uden sociale medier – og indblanding

Den første halvdel af 2019 skal danskerne til stemmeurnerne to gange. Den 26. maj er der nemlig Europa-Parlamentsvalg, og senest den 17. juni vil der være folketingsvalg.

For mange danskere vil disse to valg umiddelbart føles som så mange andre. De tv-transmitterede debatter vil givetvis have samme form som sidste gang, der var valg. Den offentlige debat vil sikkert syde med valgflæsk, og journalisternes forsøg på at vride klare svar ud af politikerne vil have den samme tvivlsomme succesrate, vi er vant til.

Den vestlige verden er imidlertid i opbrud, og de demokratiske grundværdier er under pres, og indholdsmæssigt vil disse to valg derfor være markant anderledes end nogen andre valg i de fleste danskeres levetid. Vi er kort sagt tvunget til at udvide vores opmærksomhed, så den går ganske langt ud over den hjemlige andedam og i stedet favner hele kloden.

Der findes mange finansielle, sociologiske og kulturelt funderede forklaringer på, hvorfor den vestlige verden er i opbrud netop nu. Det element, som dog går igen i hver eneste forklaring, er de store digitale platforme som Facebook, Twitter og YouTube, som i de forgangne par år har vist sig at være ekstremt sårbare, når det kommer til fjendtlige magters misbrug af dem.

I USA er der ikke længere nogen tvivl om, at Rusland aktivt udnyttede de sociale medier til at hjælpe en demokratisk udfordret præsident til magten. I Tyskland har vi netop bevidnet den største datalækage i landets historie. I forbindelse med Storbritanniens skæbnesvangre afstemning om EU-medlemskabet, er det tilsvarende blevet fastslået, at tusindvis af russiske og iranske internetrobotter søgte at påvirke briterne til at stemme for det, vi nu kender som Brexit.

Herhjemme har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, taget initiativ til en gentlemanaftale, der forpligter partierne til at informere hinanden om de lækager og hackerangreb, der ifølge PET er begrundet mistanke om, at det danske folkestyre udsættes for. Aftalen følger op på regeringens 1,5 milliarder store satsning på at styrke Danmarks cyberforsvar, som blev præsenteret i maj sidste år.

De antidemokratiske kræfter arbejder for den vestlige verdens opbrud, og fordi de allerede har haft held hermed, forvandles valgkampen, så den ikke længere handler så meget om rød mod blå blok, men i stedet om, hvem der bedst kan bevare selve demokratiet, vores værdigrundlag og de institutioner, som udgør vores vigtigste værn mod nedbrydningen af velfærdssamfundet:

Frie og uafhængige public service-medier. Et uddannelsessystem på højeste niveau. Et folkestyre, hvor tilliden mellem vælgerne og de folkevalgte understøttes i stedet for at nedbrydes. Et kulturliv, der sikrer den kritiske og mangfoldige dialog. Den samlede velfærdsmodel, der sikrer, at også samfundets dårligst stillede har en stemme.

I denne kritiske tid ville det være smukt, hvis politikerne ville gå foran og demonstrere, hvordan en valgkamp kunne fungere på demokratiets præmisser – og ikke på de præmisser, som de amerikanske teknologimastodonter bag de digitale platforme har opstillet.

Konkret kunne man forestille sig, at alle politikere, der kan stemmes på, aftaler, at valgkampen bliver fuldkommen Facebook-, Twitter- og YouTube-fri.

At dialogen med vælgerne først og fremmest ville foregå på det, vi nu betragter som værende en gammeldags facon: Via aviser, tv og radio såvel som vælgermøder og debatter rundt om i landet.

At alle offentligt støttede medieplatforme fra deres side gjorde alt for at imødekomme denne demokratiske tilgang til den politiske proces – ikke mindst ved at vriste sig fri fra de digitale platformes greb og kun formidle valgkampen via de kanaler, digitale såvel som analoge, som de har fuldkommen kontrol over.

Måske er det for meget at drømme om. Men det ville uden tvivl forbedre vilkårene for den autentiske dialog. Vælgerne ville blive mere tilfredse, og vi ville få et mere sammenhængende Danmark, som tør byde en ny fremtid velkommen. En fremtid, hvor det internationale samarbejde og demokratiet begge forstærkes markant.

Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 24. januar 2019.