USA har fået en bully-in-chief.
Med Donald Trump er verdens mægtigste embede blevet en platform for mobning, og i vores globaliserede tidsalder smitter det af på resten af verden. Når USA's præsident mobber, blåstempler han også, at menigmand gør det.
Blandt ofrene for Trumps mobning finder man hans politiske modstandere, ikke mindst de øvrige republikanske kandidater i primærvalgene – såsom ”Little Marco” Rubio, Carly Fiorina med den ”hovedpinefremkaldende stemme”, og Jeb Bush, som blev kaldt ”en skændsel for sin familie”. Hertil kommer naturligvis en uendelig stime af personlige angreb mod Hillary Clinton.
Hele befolkningsgrupper har også fået Trumps afsky at mærke. Det sker indirekte, som i Trumps direktiv om at forbyde transseksuelle at gøre tjeneste i militæret, og med den stærkt aggressive tone mod fortrinsvist sorte sportsudøvere fra NFL og NBA, der har gjort stilfærdig protest mod Trump. Men det sker også fuldkommen eksplicit som i Trumps stempling af mexicanske immigranter som kriminelle, pushere og voldtægtsforbrydere.
Trump-inspireret mobning i skolen
Den adfærd, som USA's præsident udviser, smitter lidet overraskende af på befolkningen. Det ses tydeligt i de utallige sammenstød mellem borgere af forskellig politisk observans – om det så er demonstranter, der står ansigt-til-ansigt med moddemonstranter, eller i kommentarsporene på Facebook og YouTube.
Det ses imidlertid også i skolerne, hvor Trump-inspireret mobning nu har kronede dage. Som i Californien, hvor en hvid elev fra 8. klasse meddelte en sort elev, at ”nu hvor Trump har vundet, er du nødt til at tage tilbage til Afrika, hvor du hører til”. Eller i Kentucky, hvor en dreng fra 3. klasse, jagtede en latinamerikansk pige rundt, mens han råbte ”build the wall”.
Danmark har også et stort mobbeproblem
Det er ikke kun USA, der har et problem med mobning. De samme grundlæggende mobbemekanismer er til stede herhjemme, og Lillian Zøllner fra Center for Selvmordsforksning lægger særligt vægt på den digitale mobning, som hun kalder ”et meget stort samfundsproblem”.
Det er, ifølge centrets analyse af 15 års mobbetendenser (2001-2016) i folkeskolen, endnu værre at blive mobbet via Facebook end ansigt til ansigt i skolegården, da den digitale mobning øger risikoen for selvskade betragteligt. Og kombineres mobningen med de sociale mediers evige pres på særligt de unge for altid at fremstå smuk, sej, glad og populær, står vi med en særdeles giftig cocktail.
Unge menneskers gensidige nedbrydning på de sociale medier er selvfølgelig et stort nok problem i sig selv. Men vi er tvunget til at se det i et større perspektiv. For det er disse unge mennesker, der skal overtage samfundet og de mangfoldige problemer, som vores klode står overfor.
Lad de ældre generationer inspirere de yngre
Hvis ikke vi i fællesskab gør en grundig indsats for at få genetableret en mere respektfuld tone – i såvel skolegården som i nyhedsdækningen og blandt politikerne – kan vi således se frem til generationer af borgere, der må bruge uanede mængder energi på at navigere rundt mellem personangreb og håndtering af deres sociale angst.
Der er mange måder, at gribe udfordringen an på. Herfra skal lyde en opfordring til, at de generationer, som stadig kan huske en tid før Facebook, Twitter og YouTube – forældrene og bedsteforældrene – tager et ansvar for at formidle til de yngre generationer, hvad det egentlig vil sige at udvise respekt og have omtanke for andre mennesker. Det gælder alle. Fra bedstemoderen med barnebarnet på skødet til statsministeren fra Folketingets talerstol.
Lader vi stå til, er der ingen tvivl om, hvad konsekvensen vil være. Så vil Donald Trump nemlig blot være den første i en lang række af verdensledere, der er markant bedre til at skabe ravage på de sociale medier, end til at sikre nogen form for fremskridt.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 6. oktober 2017.