”Kunst bryder med vaner frem for at tage dem for givet. Kunst kan bringe os ud på rejser, hvor vi kan få indblik i andre verdener uden at flytte os fysisk.”
Sådan lød det fra journalist, forfatter og debattør Flemming Rose, da jeg talte med ham i august på Kulturmødet på Mors 2016.
Her talte vi om, hvordan kunsten og kulturen kan bruges som et redskab mod radikalisering og terror i en verden, hvor fremmedhad, islamofobi og frygt vokser og fylder mere i nyhedsdækningen, på de sociale medier og i vores bevidsthed.
Fastholdelse og udfordring af kulturen på samme tid
Kulturen er et samfunds ideer, vaner, forestillinger og normer, som skaber et nationalt fælleskab. Kunsten er på sin vis det modsatte, der forsøger at placere hverdagen i nye sammenhænge og bryde med vaner, som herved skaber ny indsigt og forståelse.
Et aktivt og stærkt kunst- og kulturliv er således altafgørende at have – især af disse to årsager:
- For at fastholde vores nuværende vestlige kultur, der bygger på ytringsfrihed, tolerance og næstekærlighed
- For at give kunsten plads til at udvikle og udfordre det, vi i forvejen kender
Kunsten lægger kimen til samfundsmæssig forandring
Det er gennem kunsten, at vi tydeligst kan give udtryk for vores bud på, hvordan verden kunne se helt anderledes ud. Eller hvordan vi inderst inde egentlig opfatter den. Og det er derfor gennem kunsten, at vi har en unik mulighed for at lægge kimen til samfundsmæssig forandring.
Det var gennem sit forfatterskab, at Franz Kafka blev kendt som bureaukratiets oprører. Bob Marley var ikke blot reggaens fader, men også en vigtig forkæmper for håb, frihed og fred.
George Orwell gjorde oprør mod totalitarismen og overvågningssamfundet, og han er til stadighed vores fælles referenceramme, når disse emner diskuteres. Og i Kina står Ai Weiwei som et globalt symbol for frihedskampen i det kinesiske samfund.
At bygge bro og skabe indsigt
Disse kunstnere eksemplificerer, hvordan kunsten ikke blot formår at sætte fokus på problemstillinger i det samfund og den kultur, de er en del af, men også hvordan den er med til at præge samfundet og skubbe det i en ny og bedre retning.
Og det er netop det helt særlige, som kunsten kan: At bygge bro og skabe indsigt, der kan få os til at se på verden på en anderledes måde. Og dét er hårdt tiltrængt i en verden, der i så høj grad er præget af kultursammenstød og mellemmenneskelig fremmedgørelse.