Der er noget i gærde i dansk kulturliv. I løbet af de seneste år har vi set en vifte af markante personligheder, som aktuelt er med til at sætte en ny standard for, hvordan morgendagens kulturledere kan og bør agere.
Mange kunne nævnes, men et skønsomt udpluk tæller personer som Michael Thouber fra Kunsthal Charlottenborg, Jane Sandberg fra Enigma, Lasse Andersson fra Kunsten og Utzon Center, Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart, Astrid la Cour fra Frederiksbergmuseerne, Kasper Holten fra Det Kgl. Teater og Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet.
Den røde tråd i disse personers virke er, at de formår at sætte relevante og substantielle dagsordener – og gerne på kontroversielle og overraskende måder. Dette gør de både via det indhold, de præsenterer i regi af deres institutioner, og måden hvorpå de formidler såvel indholdet som selve institutionerne.
Samtidig har de et naturligt forhold til markedskræfterne, hvilket i praksis betyder, at de har et skarpt fokus på publikum – hvad de tænker, hvad deres behov er, og hvordan man kan formidle til dem. Med al tydelighed er de netop drevet at ønsket om at formidle de værker og fortællinger, de hver især repræsenterer, til mennesker, der befinder sig langt uden for indercirklen af allerede indviede.
De har dermed også fokus på den kunstneriske udvikling, ligesom de afsøger nye partnerskaber og forretningsmodeller, der kan bidrage til at gøre deres egne institutioner og kulturlivet som helhed markant mere bæredygtigt.
De bider det etablerede kulturliv i haserne, irriterer kulturparnasset og vrisser af kulturministeren, og det er ikke uvant at se dem boltre sig veloplagt i medierne med en lethed, der ellers plejer at være forbeholdt scenevante levebrødspolitikere.
Det allervigtigste parameter er imidlertid, at de alle har et stærkt værdibaseret fundament. Det er denne værdibårne tilgang, der adskiller denne kategori af kulturledere fra dem, der er mere administrativt indstillede.
I kulturlivet – og særligt i en post-Corona-tid – bliver det altafgørende, at kulturledere formår at benytte deres positioner til at skabe en gennemslagskraft, der er langt stærkere, mere værdibåren og dermed mere samfundsmæssigt værdifuld, end mange af deres forgængere har formået.
Således bidrager denne aktuelle skare af kulturledere til at tegne et lovende billede af, hvordan kulturlivet vil klare de udfordringer, man står overfor i dette nye år. For jo mere synlig kulturen er i mediebilledet, og jo bedre den er til at gøre sig selv relevant i den offentlige debat, jo stærkere står den. Ikke kun over for publikum, men også de fonde, politikere og erhvervslivet, der ligeledes spiller vigtige roller for kulturlivets trivsel.
Kunsten og kulturens aktive dialog og integration med resten af samfundet gør den ikke blot mere interessant. Det er også herigennem, at kulturlivet demonstrerer, hvorfor kunsten og kulturen er livsnødvendige elementer i et demokratisk samfund som vores.
Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 5. januar 2021.