Gæst i P2's 'På værkstedet' med Lene Tanggaard

“Psykologiprofessor Lene Tanggaard har brugt et helt liv på at udforske kreative processer. Hvad inspirerer os, hvordan kommer vi på de ideer vi gør og hvilken rolle spiller den musik vi eventuelt lytter til undervejs? Det er det Lene Tanggaard vil undersøge, når hun nu tager rundt i Danmark og hver uge åbner døren til en velkendt danskers kreative værksted.”

Sådan lyder beskrivelsen af Lene Tanggaards radioprogram På værkstedet, som sendes på P2. Christian Have var udsendelsens seneste gæst, og du kan lytte lige her.

Har Bitcoin en bæredygtig fremtid?

Digitaliseringen af verdens banker og dermed penge begyndte tilbage i starten af 80’erne, og i 90’erne begyndte netbanken at blive allemandseje. Siden da har vi med tiltagende energi vinket farvel til kolde kontanter.

Foruden bankernes digitale platforme har tjenester som MobilePay og PayPal bidraget til, at penge ikke længere er noget, vi tæller via sedler og mønter, men i stedet blot aflæser som tal på en skærm.

Som det generelt gør sig gældende for teknologiske tiltag, deler udviklingen befolkningen i to: De ældre generationer har større forkærlighed for de fysiske penge, mens de yngre generationer med væsentligt større lethed byder de digitale løsninger velkommen.

I denne Corona-tidsalder, som vi nu alle sammen lever i, har vi imidlertid fået et ekstra stærkt incitament til at undgå at komme i kontakt med fysiske objekter, der cirkulerer rundt mellem fremmede mennesker – selv hvis risikoen for at blive smittet med COVID-19 via kontanter i realiteten er ganske lille.

Samtidig har den finansielle sektor og erhvervslivet naturligvis store interesser i digitaliseringen af det økonomiske system, da deres liv er uendeligt meget lettere, når de slipper for at have med fysiske penge at gøre.

Med til dette skisma hører dog også, at en anseelig del af den nationale identitet ofte kan knyttes til den givne møntfod – kunne man eksempelvis forestille sig USA uden dollars? Denne omstændighed rummer også en del af forklaringen på, at vi herhjemme takkede pænt nej til at udskifte vores kære krone med euroen.

Hvordan man end har det med digitaliseringen af valuta, er der al mulig grund til at tro, at udviklingen kun vil fortsætte med uformindsket hastighed. Der vil sikkert kun gå ganske få år, før fysiske penge er en saga blot.

I en verden, der trods COVID-19 til stadighed bliver mere og mere globaliseret, vil behovet for en transnational digital valuta kun blive tilsvarende større. Dermed bliver spørgsmålet, hvordan vi tager hånd om denne udvikling og sikrer os, at den går i en retning, som vil tjene civilsamfundet og de menige borgere.

Det oplagte bud på fremtidens valuta vil for mange være Bitcoin og andre lignende kryptovalutaer, som ikke er knyttede til nogen enkelstående nationer eller banker. Men der en omstændighed ved Bitcoin, som hidtil har været overset af mange: Det ekstreme energiforbrug, det kræver at generere og administrere valutaen.

Ifølge økonomen og Bitcoin-eksperten Alex de Vries fra Digiconomist bruger hver enkelt Bitcoin-transaktion lige så meget energi, som det kræver at se over 50.000 timer YouTube – eller foretage mere end 700.000 VISA-transaktioner.

Bitcoin står således for omtrent halvdelen af hele verdens datacentres energiforbrug, og samlet set svarer det til, at Bitcoin har et CO2-aftryk, der matcher New Zealand.

Jo mere populær valutaen bliver, jo større bliver energiforbruget også. Dermed er Bitcoin og tilsvarende kryptovalutaer helt åbenlyst ikke bæredygtige bud på et transnationalt økonomisk system. Især ikke så længe, at størstedelen af den energi, som disse valutaer anvender, kommer fra fossile brændstoffer, sådan som det er tilfældet i dag.

Netop denne omstændighed fik øget opmærksomhed, da Tesla-milliardæren Elon Musk for nylig købte Bitcoin til en værdi af halvanden milliard dollars. Prisen røg i vejret, så en enkelt Bitcoin nu koster i omegnen af 300.000 kroner – svarende til mere end en femdobling af prisen på blot ét år.

Musk er i praksis et skoleeksempel på det dilemma, verden står i: På den ene side sætter han helt nye standarder for biler, der er mindre afhængige af fossile brændstoffer, og han har bidraget væsentligt til at omdanne futuristiske fantasier til virkelighed. Men på den anden side omfavner han en teknologi, som netop modarbejder dette, fordi den markant øger det globale behov for flere fossile brændstoffer.

Det er åbenlyst, at kryptovalutaer – i hvert fald i deres eksisterende udformning – decideret modarbejder den grønne omstilling og alverdens landes forsøg på at bremse klimaforandringerne og den globale afhængighed af fossile brændstoffer.

Som det gør sig gældende ved alle andre globale udfordringer, bør vi således også have et holistisk blik på udviklingen af fremtidens digitale valuta. Det er ikke tilstrækkeligt, at valutaen er baseret på en banebrydende teknologi, hvis denne teknologi ikke også rummer en løsning på, hvordan vi begrænser energiforbruget og afhængigheden af fossile brændstoffer.

En ny teknologi skulle naturligvis gerne være mindst lige så god som den teknologi, den erstatter – og ideelt set både hurtigere og mindre ressourcekrævende. Med Bitcoin har vi imidlertid med en valutateknologi at gøre, hvor energiforbruget pr. transaktion som nævnt er 700.000 gange større end den eksisterende teknologi.

Først når denne altafgørende udfordring er løst, vil kryptovalutaer have en fremtid som noget, der sidenhen kunne blive allemandseje.

Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 17. marts 2021. Illustration: Gert Ejton.