Godt købmandskab kan blive kulturlivets redning

Nu hvor Corona-krisen går på hæld, står kulturlivet i en helt unik situation. Desværre vil man næppe opleve de ”roaring twenties”, som alle ellers håbede på, for vi har allerede set, hvordan kulturforbrugerne i høj grad holder fast i mange af de vaner, som vi opbyggede under Corona-nedlukningen.

Det betyder, at konkurrencen omkring publikums opmærksomhed kun bliver øget i en post-Corona-tid. Det er en udfordring, som kulturlivet bør adressere via det, man kalder godt købmandskab.

I erhvervslivet, hvor det gode købmandskab er alfa og omega, snakker man om ”kunderejsen”. Det er den serie af oplevelser, som begynder i det øjeblik, kunden i første omgang støder på en butik eller et givent produkt.

De fleste større virksomheder analyserer denne kunderejse for hermed at blive klogere på, hvem deres kunder er samt hvilke behov og hvilken adfærd, de har. En sådan analyse er fantastisk givtig – selvfølgelig i forhold til at generere salg, men også i forhold til at få kunderne til at anbefale deres venner og bekendte at besøge samme butik eller købe samme produkt.

På tilsvarende vis bør enhver kulturinstitution foretage en analyse af det, vi så kan kalde ”publikumsrejsen”. Det betyder, at man skal gøre alt, hvad man kan for at sætte sig i sit ønskede publikums sted. Man skal forstå deres drømme og længsler, ligesom man skal forstå deres skepsis og de vaner, der måske begrænser lysten til at tage i teatret, på museum eller til koncert. 

Kort sagt skal kulturlivet tiltrække sit publikum ved at appellere til præcis de behov, de aktuelt har og vil have i en post-Corona-tid.

Det handler først og fremmest om at tilbyde de oplevelser, som man umuligt kan få, hvis man bare bliver hjemme. Oplevelser, der styrker det sociale aspekt, og som gør publikum til aktive medskabere, snarere end blot passive modtagere. Oplevelser, der bringer sanserne i spil og gør både optakten og efterspillet ligeså mindeværdige som den centrale oplevelse, man egentlig indløste billet til.

Det falder typisk ikke kunstnere og kulturaktører naturligt at inddrage købmandskabet i deres virke. Deres fokus er, ganske naturligt, at give publikum de bedste og mest berigende oplevelser, og ikke at agere købmand.

Deres virke som kunstnere og oplevelsesproducenter udgør selvfølgelig stadig kernen af deres virke. Men i den kommende tid vil det blive afgørende, at man formår aktivt at inddrage købmandskabet i sit daglige arbejde. Ikke blot som en frustrerende ekstratjans, der skal klemmes ind i en allerede travl hverdag – men som et aspekt af éns virke, som man er nødt til at fokusere på og lade sig begejstre af på samme måde, som når man producerer kunst og oplevelser.

Vejen til et frodigt kulturliv går netop via en markant mere dybdegående forståelse for den publikumsrejse, som skal afdækkes via dataindsamling, analyser og innovativ markedsføring – og efterfølgende revideres på baggrund af alt det, man lærer om den.

Efter min bedste overbevisning vil dette også frembringe endnu skarpere og mere vedkommende kunstneriske oplevelser, hvilket naturligvis kommer publikum til gode.

Men det gode købmandskab kommer så sandelig også kunstnerne og kulturaktørerne til gode. For er der noget bedre end at have et solidt økonomisk fundament under sit virke, så man får endnu større frihed til at producere lige præcis den kunst og de oplevelser, man har allermest lyst til?

Målet er netop at kulturlivet får en langt mere bæredygtig økonomi – men dette kan kun opnås, hvis man tager det gode købmandskab i brug.

Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 12. juli 2021. Illustration: Gert Ejton.