I Danmark er vi ikke altid de hurtigste i verden til at kaste os over nye udfordringer. Det er jyderne, der er berømte for deres besindighed, men måske det i virkeligheden er et karaktertræk, der er gældende for danskerne som helhed.
Med til historien hører dog, at når først vi har set tingene lidt an og endelig kaster os over noget, så gør vi det også med stor stolthed og dedikation. Det kan man for eksempel se på den forkærlighed for haven, som pludselig har vokset sig markant større blandt danskerne.
Søren Ryge nåede at dedikere mere end 30 års fjernsynsudsendelser til at gøre os begejstrede for havearbejde – og endelig, et år efter han formelt gik på pension, er den her så: Den forsinkede Søren Ryge-revolution.
Klimaforandringerne og den grønne omstilling spiller naturligvis en vigtig rolle i denne sammenhæng. Der er ingen tvivl om, at de seneste års tiltagende fokus på nødvendigheden af at tage sig mere kærligt af kloden har åbnet mange menneskers blik for, hvordan mennesket ikke er adskilt fra naturen: Tværtimod er vi en del af naturen og dermed dybt afhængige af den.
Hertil kommer, at Corona-krisen selvfølgelig har ført til, at danskerne under nedlukningen pludselig har fået væsentligt mere tid til at gå op i deres huse og haver, end de havde tidligere.
En undersøgelse fra Haveselskabet, som udkom i marts, klassificerer endda haven som danskernes ”Corona-redningskrans”. 83 procent af de adspurgte haveejere har tilbragt mere tid i haven under krisen, og hele 96 procent fortæller, at haven har gjort dem i bedre humør.
Samtidig har haven for 60 procent dannet rammen omkring samvær med andre mennesker, som de ellers ikke kunne have haft på grund af COVID-19.
Endelig er ikke færre end 30 procent af haveejerne endda helt nye entusiaster, som har kastet sig over hobbyen under krisen. Det kan man vist roligt kalde et sandt have-boom.
Værdien af at gå i haven er på mange måder åbenlys. Som undersøgelsen påviser, er det stort set alle, der kommer i bedre humør. Men der medfølger også en større forståelse for naturens cyklusser. Når man dyrker sine egne afgrøder, bliver man bevidst om vejret på en helt anden måde, fordi regnvejr og solskin såvel som høje og lave temperaturer selvfølgelig påvirker dem på vidt forskellige måder. Mange vil selvfølgelig også lære at kompostere i højere grad end før.
Desuden er havearbejde en aktivitet, der lettere end de fleste andre kan forbinde os på tværs af generationer, fordi alt fra småbørn til seniorer uden videre kan være med. I fællesskab lærer vi dermed en masse om den jord, vi er så afhængige af – og respekten for den stiger automatisk undervejs.
Engang var den danske jord fyldt med bondegårde med tilknyttede marker. I løbet af det 20. århundrede skød parcelhusene op i stor stil, og ofte blev husene akkompagneret af store, grønne græsplæner. Nu bliver et stigende antal af de flade plæner imidlertid skiftet ud med jord, der flittigt opdyrkes af Danmarks mange haveentusiaster.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det fantastisk, at danskerne elsker at gå i haven. Som nævnt styrkes det mentale velbefindende, men det er naturligvis også et godt supplement til fitnesscentret at svinge skovlen eller hækkesaksen hjemme på matriklen. Hertil kommer, at hjemmedyrkede afgrøder i langt de fleste tilfælde vil være sundere end supermarkedets pendanter.
I en Corona-tid, hvor befolkningen gerne skal være i tiptop stand, er der dermed næppe nogen anden aktivitet, der bedre giver både den mentale og fysiske sundhed et løft.
Tilbage i 2010 vandt Noma prisen som verdens bedste restaurant, og Danmark fik en påmindelse om, hvor fantastisk dansk mad kan være, selv når det er lavet af ingredienser, som vi – i bogstaveligste forstand – kan gro hjemme i baghaven.
Den globale bevågenhed omkring Noma har uden tvivl også inspireret mangt en dansker til at blive sin egen lille Noma-bonde, der stolt serverer måltider bestående af ingredienser, man selv har sået, passet og plejet og til sidst høstet i sin egen have.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 22. juli 2021.