I december udkom rapporten Online scenekunst og nye publikumsmøder, som Iscene.dk, Applaus og Roskilde Universitet stod bag.
I denne blev det kortlagt, at 81% af de teaterforestillinger, man kunne opleve under Corona-krisens første måneder – fra marts til august 2020 – bestod af optagelser af traditionelle forestillinger.
Den resterende femtedel var forestillinger, der specifikt blev produceret til digitale eller online medier, og godt halvdelen af disse kunne livestreames.
Det er denne femtedel af forestillingerne, der giver os konturerne af, hvordan den digitale scenekunst kan blive bæredygtig og relevant – også på den anden side af krisen.
Det fascinerende er, at der ikke er nogen af de anvendte teknologier, der for så vidt er nye. Værktøjskassen til at lave innovative digitale forestillinger har teatrene haft i mange år, inden COVID-19 pludselig blev en realitet.
Det har imidlertid været overvældende for scenekunsten at begive sig ind i den digitale dimension, nu man så naturligt føler sig hjemme i det fysiske rum. Potentialet har dog hele tiden ligget der, og med Corona-krisen har det fået mulighed for at manifestere sig.
Så vidt har der været god plads til forskellige eksperimenter på denne front, og også fremover er man nødt til at ty til learning-by-doing for at få identificeret og skabt de digitale rum, som scenekunsten kan udvikle sig og trives i. Men det har været en stor glæde at iagttage, at der i løbet af det forgangne år har været mere end 20 teatre – med Det Kgl. Teater i spidsen – som er trådt ud af sin komfortzone og har kastet sig over at producere digitale forestillinger.
Nu begynder vi så at se særligt innovative tiltag, som eksempelvis Teater V med sin Dramatisk Digi-manuskriptkonkurrence, hvor manuskriptforfattere inviteres til at skrive en innovativ forestilling specifikt til at blive oplevet online. Vinderen vil modtage 100.000 kr. og – endnu vigtigere – en professional produktion af forestillingen på Future V, som er Teater V’s virtuelle scenerum.
Et sådant scenerum har Aalborg Teater også skabt med AAT Stream, og den 23. januar opførte teatret forestillingen Tineonline, og hele 13.000 personer udgjorde samme aften det virtuelle publikum.
Dette indvarsler det store potentiale, der ligger i at nå et nyt og langt større publikum via den digitale dimension. Pludselig er der basis for en helt anderledes og mere relevant form for publikumsudvikling, hvor man kan nå nye målgrupper og få fat i langt flere af de ikke allerede indviede.
Hertil kommer, at de virtuelle forestillinger åbner op for en bred vifte af muligheder i forhold til partnerskaber med teknologiplatforme og erhvervsvirksomheder, som selvfølgelig vil være interesserede i, hvordan nye og innovative digitale løsninger kan understøtte scenekunstens udvikling.
Foruden teatrene er der naturligvis også en bred vifte af f.eks. museer, spillesteder og festivaler, som er i gang med at etablere meningsfulde digitale rum.
Tilsammen vil alle disse anstrengelser afføde en sand transformation af dansk kulturliv i de kommende år, efterhånden som kunstnerne og kulturaktørerne for alvor finder fodfæste i den digitale dimension.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 1. februar 2021. Illustration: Mikkel Damsgaard.