Det ligger mig ikke fjernt at skælde ud på de sociale platforme. Tværtimod er de hyppigt genstand for kritik fra min side, fordi de med deres konflikthungrende sensationalisme bidrager til at sprede misinformation og får mennesker til at bekrige hinanden.
Der er eksempelvis ingen tvivl om, at teknologigiganterne spillede en altafgørende rolle, da Trump-tilhængere gik til angreb på Capitol-bygningen i Washington D.C. den 6. januar. Der kan heller ikke herske tvivl om, at særligt Facebooks altødelæggende algoritmer var med til at sikre Trump sejren i 2016, ligesom de i dén grad også havde en finger med i spillet, da briterne samme år stemte for at forlade EU.
Men af og til er der et lyspunkt. Pludselig kan de sociale medier blive meningsfulde, hvad de ellers kun sjældent er. Et sådant lyspunkt så vi i den ellers så mørke og kolde januar måned, da diverse kendistyper begyndte at poste det ene spektakulære billede efter det andet af deres solbeskinnede ferier i Dubai.
Det var imidlertid ikke billederne i sig selv, der udgjorde lyspunktet. Det var derimod den respons fra de oprørte danskere, som billederne udløste.
I snart et år har danskerne med overvejende imponerende tålmodighed udstået Corona-krisen og alle de benspænd, den rummer.
Hjemmearbejde og hjemmeskole ad infinitum. Et kulturforbrug, der primært har bestået i at afsøge diverse streamingtjenesters afkroge. Mundbind, lige så snart man bevæger sig uden for sin boble. Fødselsdage, familiesammenkomster og fredagsbajere, som blev reduceret til Zoom-møder.
Mere end 2.000 danskere er desuden gået bort som følge af COVID-19, og dermed er et tilsvarende antal familier på tragisk vis blevet et medlem mindre på grund af pandemien.
Hertil kommer naturligvis, at de ellers så rejselystne danskere afblæste deres ferieplaner og blev hjemme på den sikre matrikel. Også efter den mørke vinter var blevet hverdag og trangen til at rejse ud af landet voksede sig endnu større.
Eller, det vil sige – næsten alle danskerne. For der var netop de få overprivilegerede eksistenser, der valgte at trodse myndighedernes anbefalinger og se stort på det kollektive samfundssind, som deres medborgere ellers så tålmodigt udviste.
Når først de var landet i Dubai kunne de ikke dy sig for fristelsen: De luksuriøse stunder ved svømmepølen var simpelthen for fantastiske til ikke at poste på de sociale medier. Det er jo netop det, som især Instagram egner sig så fantastisk godt til – til at vise sine følgere, hvor fantastisk et liv, man har.
Under normale omstændigheder vil følgerne, der måske ikke lever et lige så luksuriøst liv, tage pænt imod strandselfies og afbildning af overdådige middage og drinks i eksklusive omgivelser. De rige og berømte har jo til enhver tid været genstand for en god portion fascination, uanset om man så blot går efter at få tilfredsstillet snagegenet, eller fordi man higer efter selv at opnå samme status.
Der er imidlertid ikke noget normalt under de omstændigheder, vi alle lever under nu. Derfor vækker de dubiøse Dubai-billeder så megen harme hos store dele af befolkningen. En tilsvarende reaktion er naturligvis opstået, efter unge danskere er draget til de østrigske skipister under dække af, at de er arbejdssøgende.
Så godt som alle danskere higer efter luftforandring netop nu, hvor vi så intenst venter på et liv, der ikke domineres af COVID-19. Men vi forstår godt, hvorfor vi er nødt til at vente med at gøre netop dette ønske til virkelighed.
COVID-19 kan netop kun overvindes, hvis alle gør, hvad de kan for at begrænse smitten. For at udvise det samfundssind, som ikke blot skal sikre, at børnene kan komme i skole igen, og at de voksne kan tage tilbage på arbejdspladserne. Det handler netop om samfundet som helhed: Om sygehusvæsenet, erhvervslivet, turismesektoren og kulturlivet, som i lige så høj grad mærker konsekvenserne af COVID-19, som hver enkelt borger gør.
Derfor betyder det noget, når enkelte borgere føler, at de er i deres gode ret til at se stort på myndighedernes anbefalinger – for så ser de samtidig stort på almenvellet og den fælles kamp for at slippe ud af Corona-krisen. Det er noget, vi normalt kalder benævner som asocial adfærd, og det er noget, som den gængse dansker har ganske svært ved at acceptere.
Havde det ikke været for de sociale medier og måden, hvorpå de privilegerede kendissers manglende situationsfornemmelse dermed blev udstillet, havde vi aldrig fået skabt så meningsfuld en offentlig debat omkring danskernes kollektive ansvar. Det er isoleret set et positivt udbytte, som vi takker de sociale medier for.
Tilbage er der kun at sige, at jeg er særdeles stolt over at dele Danmark med de mere end fem millioner danskere, derikkerejste til Dubai, og som alle sammen bidrager til, at vi forhåbentlig snart kan genåbne vores land.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 13. februar 2021. Illustration: Gert Ejton.