Det er helt korrekt, at kulturstoffet over en bred kam er blevet nedprioriteret i løbet af den seneste tid. Det er blevet livligt debatteret, ikke mindst her i Kulturmonitor.
Derfor er det også helt relevant, at kulturlivets aktører sætter endnu mere fokus på problematikken. Præcis sådan som en bred vifte af kulturaktører fra Odense for nylig gjorde det i et fælles indlæg i Fyens Stiftstidende.
Her slog de helt konkret fast, at dækningen af kunst- og kulturlivet er forsvundet i avisen, og de kom med en klar opfordring til den:
»Få nu prioriteret kulturstoffet, som I får mediestøtten til. I svigter de professionelle udøvere i kulturlivet, men først og fremmest svigter I den demokratiske debat, sammenhængskraften i lokalsamfundet og læserne.«
I et svar på kritikken tog Poul Kjærgaard, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, fat i den centrale udfordring, da han konstaterede, at journalistikken er værdiløs, hvis man ikke formår at fange læsernes opmærksomhed:
»En seksstjernet kulturanmeldelse eller en indsigtsfuld kritik har først rigtig værdi, når den bliver læst.«
Dialogen, der foregår mellem de to lejre, er både relevant og spændende. Men det er også en debat, der får kulturaktørerne på den ene side og medierne på den anden side til at fremstå som to grupperinger, der har mere forskelligartede ønsker og målsætninger, end de nok i virkeligheden har.
Næppe nogen modvilje
Alle ved, at medierne i denne tid er ekstremt hårdt pressede på økonomien, især på grund af techgiganterne, som har hevet tæppet væk under hele forretningsmodellen. Læg hertil truslen fra kunstig intelligens og de markant ændrede medievaner, som vi alle sammen har tillagt os i løbet af ganske kort tid.
Således er der næppe nogen egentlig modvilje overfor kulturstoffet fra mediernes side. Tværtimod er der nok redaktører og journalister over hele landet, der sidder og tænker: »Vi ville sgu gerne dække kulturen – men der er bare ikke rigtigt nogen, der hverken læser, hører eller ser stoffet«.
Hvis der faktisk var tilstrækkeligt med læsere, ville man dermed heller ikke nedprioritere kulturen som stofområde. Men hvis tiden ganske enkelt er løbet fra den traditionelle kulturdækning, samtidig med at kulturlivet bryster sig af flotte publikumstal, så er der åbenlyst et misforhold.
Borgerne rundt om i landet interesserer sig uden tvivl for kulturen – men bare ikke så meget for kulturdækningen, sådan som den lige nu tager sig ud rundt omkring hos de etablerede medier.
Dog er det ikke kun medierne, men også kulturaktørerne selv, der har et ansvar for, at den kulturformidling, der er ved at forsvinde, bliver gjort attraktiv og inspirerende på helt nye måder.
En konstruktiv dialog
Derfor bør dialogen mellem de to lejre først og fremmest handle om, hvordan man i fællesskab kan sikre de bedst mulige vilkår for den kulturjournalistik, der faktisk også er aftagere af. For så får begge parter det, de vil have: Kulturaktørerne får synlighed, og medierne får øgede læsertal.
En sådan dialog kan tages på mange måder. Hos JP i Aarhus har man demonstreret en mulig vej frem, da avisen den 19. marts inviterede en vifte af aarhusianske kulturinstitutioner til en workshop, der netop skulle gøre parterne klogere på hinandens behov og samtidig understøtte udviklingen af kulturstoffets form og indhold.
Når medierne og kulturaktørerne opfordres til at tage et fælles ansvar, betyder det ikke, at der skal slækkes på armslængdeprincippet. Armslængden skal så afgjort bevares, og de redaktionelle beslutninger skal altid træffes af medierne.
Kulturaktørerne bør dog have lov til at inspirere medierne til nye måder at udvikle kulturjournalistikken på, ligesom medierne bør have lov til at inspirere kulturinstitutionerne til at skabe oplevelser og formater, som kan frembringe helt nye muligheder og perspektiver i kulturstoffet.
Så lad dette være en opfordring til, at medier og kulturaktører sætter sig sammen – midt i denne udfordrende tid – og tager en konstruktiv dialog i stedet for at skyde på hinanden.
For i fællesskab kan de to lejre skabe de allerbedste forudsætninger for en sprudlende, inspirerende og dagsordensættende dækning af kulturlivet.
Oprindeligt publiceret på Kulturmonitor den 14. maj 2024.