Den anerkendte italienske ekspert i bæredygtig udvikling, Ernesto Sirolli, har gennemskuet, hvorfor et utal af velmenende mennesker fejler i deres forsøg på at hjælpe andre. Hvorfor talrige projekter i udviklingslande ikke går som forventet.
Løsningen er næsten frustrerende simpel: Ønsker man at hjælpe nogen, skal man først og fremmest lytte. Ikke tale, ikke handle, men ganske enkelt klappe i og lytte til, hvad man får fortalt.
I sin berømte TED-talk – med titlen Want to help someone? Shut up and listen! – skildrer han, hvordan hans tilgang til NGO-arbejde blev transformeret. Han beskriver, hvordan vi i den vestlige verden altid enten er paternalistiske (faderlige) eller patroniserende (nedladende) over for personer fra ikke-vestlige kulturer. Enten ser vi dem som vores børn, der skal hjælpes, eller også ser vi dem som vores tjenere.
I ingen af tilfældene behandler vi dem med den respekt, de fortjener. Vi føler, at vi ved bedre. At vi på forhånd har de idéer, der kan føre dem og deres kultur et bedre sted hen. At vi således ikke behøver at lytte til dem.
Da Sirolli fik sin altafgørende erkendelse, forandrede alting sig for ham. Han besøgte lokalsamfund uden at have konkrete idéer eller projekter på forhånd. Desuden undgik han at afholde store gruppemøder, da sådanne generelt ikke er tiltalende for et samfunds mest innovative borgere.
I stedet indledte han én-til-én-samtaler med de mest passionerede entreprenører i det givne lokalsamfund og lyttede til deres behov, idéer og ønsker. Frem for at se sig selv som en udefrakommende frelser, der skulle løse samfundets problemer, så han i stedet sig selv som en tjener. Det, han tjente, var den eksisterende lidenskab og idérigdom, der allerede findes i ethvert samfund.
Det, at Sirolli begyndte at lytte, gjorde hele forskellen, og han har sidenhen hjulpet titusindvis af virksomheder i gang i hundredevis af lokalsamfund.
Sirollis erkendelse gør sig naturligvis ikke kun gældende i forhold til NGO-arbejde i udviklingslande. Tværtimod kan den overføres til enhver sammenhæng, hvor mennesker aktivt prøver på at forbedre andre menneskers vilkår. Det gælder de folkevalgte politikere over for borgerne. Virksomheder over for deres kunder og samarbejdspartnere. Ledere over for deres ansatte. Den ene ven over for den anden.
Det altafgørende er, at vi skal lytte aktivt.
At lytte aktivt betyder, at vi ikke blot overlader taletiden til en anden, mens vi utålmodigt venter på, at det igen bliver vores tur. At lytte aktivt betyder, at vi udviser en oprigtig nysgerrighed omkring det, et andet menneske fortæller os. At vi gerne vil udvide vores horisont og blive klogere på det, vi ikke allerede forstår. At vi møder vores medmennesker med en ydmyghed og en bevidsthed om, at de rummer viden, perspektiver og indsigter, vi ikke selv rummer, og at vi således altid har noget at lære af hinanden.
Det kunne transformere enhver organisation, hvis alt, der hedder Lean, New Public Management og systematiske medarbejderevalueringer, blev erstattet af den eksisterende erkendelse af, at alle folk er forskellige – og at det således krævede, at enhver leder aktivt lyttede til sine medarbejdere for herigennem at indse, hvordan den bedst mulige trivsel og efterfølgende arbejdsglæde og effektivitet kan opnås.
Det kunne transformere ethvert offentligt bevillingssystem, hvis uddelingen af de dyrebare kroner først og fremmest fandt sted på baggrund af en aktiv lytten til de konkrete idéer og ønsker hos de potentielle modtagere – og ikke på baggrund af et mere eller mindre fastlåst og ofte forældet system, der opstiller næsten lige så mange forhindringer, som det åbner døre.
Det kunne transformere det politiske miljø, hvis politikerne aktivt lyttede til de personer, de enten repræsenterer eller håber på, vil stemme på dem – frem for aktivt at overdøve sine politikerkolleger og journalisterne.
Der ligger en arrogance i som leder at tro, at man altid ved bedste, når det kommer til at sikre arbejdsglæden hos sine medarbejdere. Som forvalter af offentlige midler i at afvise de projekter, der ikke passer ind i bevillingssystemets firkantede kategorier. Som politiker i, at hæve sig op over borgerne og træffe beslutninger på deres vegne, før man for alvor har lyttet til, hvad der egentlig kunne gøre deres liv og hverdag bedre.
Med højskolebevægelsen, foreningsdanmark og frivilligheden har vi historisk set haft en stærk lyttekultur i Danmark. Man kan ligefrem hævde, at det er denne kultur, som hele vores samfund er skabt på. I løbet af de seneste årtier er vi imidlertid blevet dårligere og dårligere til at lytte til hinanden.
Heldigvis er der tegn på, at en lyttetrend på ny er ved at brede sig i Danmark.
Uanset hvad man måtte mene om Mette Bocks politiske synspunkter, er det forbilledligt, at Kulturministeren med Antennerne Ude drog landet rundt for at lytte til danskernes ønsker til fremtidens medieindhold, ligesom hun inviterede scenekunstens aktører og alle øvrige interesserede til at formulere, hvordan teaterområdet kunne forbedres. Det er initiativer, som Bocks kolleger på Christiansborg såvel som rundt om i regionerne og kommunerne gerne må lade sig inspirere af.
Et andet tydeligt tegn på denne nye lyttetrend finder vi i form af Kulturmødet på Mors som med dette års tema – At bygge bro – har gjort den aktive lytning til et altafgørende element. Man kan ikke bygge en bro, hvis man ikke ved eller forstår, hvad der venter på den anden side, og derfor må vi lytte til alle dem, vi ikke er enige med eller ikke forstår. Herudaf opstår den konstruktive dialog, som er Kulturmødets varemærke, og som er nødvendig, hvis vi ønsker at forene Danmark bag en fælles vision om et stærkt, kreativt tænkende, tolerant, økonomisk stærkt og kulturelt inspirerende samfund.
Men der skal endnu mere til, og vi kan alle gøre det bedre.
Så her kommer en opfordring: Når du har læst disse ord til ende, så læg avisen ned, find et menneske du holder af – din ægtefælle, dit barn, en god ven eller en kollega. Få vedkommende til at fortælle dig om sine drømme og ønsker for livet – og spørg så, hvordan du kan hjælpe med at realisere disse ønsker og drømme.
Lyt grundigt efter.
Så lover jeg dig, at du vil berige den, du holder af, på en måde, som ingen materiel gestus nogensinde ville kunne konkurrere med.
Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 10. august 2018.