Christian Have blev interviewet i forbindelse med Ritzau-telegrammet den 31. januar om Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag. Her udtalte han:
Med sine prioriteringer har kronprinsessen truffet et rigtigt valg, siger kultur- og medierådgiver Christian Have. Det var naturligt, at hun de første år gik mere forsigtigt frem med blandt andet protektioner inden for mode og design.
Dem har hun fortsat, men de står i skyggen.
- Ved at markere sig på nogle store dagsordener gør hun sig mere relevant for befolkningen, og det er klogt, siger Christian Have.
Men det er ikke uden risiko for kritik. Som da kronprinsessen i 2020 var hovedtaler ved Copenhagen Pride Show.
At kongehuset på den måde støttede op om seksuelle minoriteters rettigheder, vakte i nogle kredse kritik. Og det må hun forvente, kan ske igen på nogle af de andre områder, hun har valgt, siger Christian Have.
- Men hun viser os, hvem hun er som menneske. Det samme gør kronprinsen, og det er måske det, der også fremover vil gøre monarkiet relevant.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.