Tænk engang, hvis vi havde siddet sidste nytårsaften, og en spåkone havde fortalt os, hvad der ventede forude i 2022.
”Jo, hør engang,” ville hun sige. ”Først og fremmest vil der udbryde en forfærdelig krig i Europa, som stadig ville være i fuld gang ved årets udgang, og undervejs vil den forårsage historisk store økonomi- og energikriser.”
Med hensyn til Danmark ville hun komme med denne vilde forudsigelse:
”De Radikale vil på grund af minksagen fremprovokere et folketingsvalg, som vil resultere i en bred regering – uden de Radikale, men med Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen i front, og førstnævnte vil forblive statsminister.”
Allerede her ville vi nok være ret skeptiske. Men hun ville ivrigt fortsætte.
”Demokraterne i USA vil klare sig bedre i midtvejsvalget end noget parti siden 1932, og i Storbritannien vil der være hele tre forskellige premierministre i løbet af året, herunder én som kun ville være på posten i 44 dage – og de er alle fra samme parti,” ville spåkonen afsløre, mens vi måbende ville lytte videre.
”På teknologifronten stikker det helt af. Her kommer Elon Musk til at overtage Twitter for at prædike ytringsfrihed – men han vil ikke tøve med at begrænse journalisters adgang til platformen, hvis de er for kritiske imod ham. Meta, Facebooks moderselskab, kommer desuden til at miste mere end 60 procent af sin markedsværdi, og under navnet ChatGPT kommer vi til at møde en kunstig intelligens, som rummer præcis den faretruende begavelse, som mange i årtier har frygtet.”
Dette er blot et udsnit af de mange overvældende ting og sager, der har præget det forgangne år. Et år, der i skrivende stund – mens vi fortsat skriver 2022 – kan være svært at gøre sig alt for klog på.
Én ting lader dog til at stå ganske klart: 2023 bliver mindst lige så uforudsigeligt og turbulent et år. Det kaos, som vi oplever i vores egne inflationsramte liv, og som kendetegner den samlede verdenssituation, vil fortsætte. I stedet for at snakke om individuelle kriser, bliver vi derfor nok nødt til at vænne os til, at krisetilstanden i sig selv er ”the new normal”.
Der kan komme en ny global sundhedskrise, som vi bliver tvunget til at tackle, og gerne på en bedre måde, end vi gjorde med COVID-19. Vores demokratiske fundament bliver konstant udfordret, og vi er nødt til aktivt at arbejde for, at det består.
Diversiteten vil blive øget, og vi må øve os i at give bedre plads til alle de minoriteter – ikke mindst de etniske og seksuelle – som både forventer og fortjener en plads og en stemme i et åbent samfund som vores.
Alting vil gå endnu stærkere, end det aktuelt gør, og det vil vi mærke i både vores arbejdsliv og vores privatliv. Risikoen for mistrivsel, ikke mindst blandt børn og unge, er stigende, og det bliver vi nødt til at tage hånd om.
Samtidig er der ingen tvivl om, at det kommende år vil byde på endnu flere dystre meldinger om, hvordan klimaet har det. Krigen i Europa vil næppe blive mindre, og det vil betyde endnu flere økonomiske konsekvenser, som vi er nødt til at tage stilling til, både som samfund og på individuelt plan.
Alt dette peger i retning af, at den helt store udfordring i 2023 bliver vores evne til ikke at forfalde til dystopierne. Det absolut vigtigste vi kan gøre i denne sammenhæng er at bevare visionen om, at vi hver især stadig kan gøre en positiv forskel. Om ikke for hele verden, så for vores eget land – og om ikke for hele landet, så for den by eller det lokalområde, vi hver især er en del af.
Hvis vi alle sammen sætter os for at efterlade verden et bedre sted ved udgangen af 2023, så er der også en reel chance for, at det faktisk kommer til at ske.
Dem, det allermest skal tjene – udover os selv – er naturligvis vores børn og børnebørn. Det er de generationer, der kommer efter os selv, der allermest har brug for at se os bevare håbet og optimismen, især i en svær og dyster tid.
Så hvor mismodige vi end selv måtte føle os fra tid til anden, bærer vi et altafgørende ansvar for, at de yngre generationer ikke mister håbet. Som alle generationer før os, må vi forstå, at udformningen af fremtiden altid nødvendigvis må foregå på de fremtidige generationers præmisser. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan for at inspirere dem til forblive i kampen om at gøre verden til et bedre sted – for os allesammen.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 31. december 2022. Illustration: Gert Ejton.