I sit regeringsgrundlag erklærer den nye regering, at ”den internationale orden er under opbrud”, og at ”demokratiske værdier er under pres globalt”. Man kan også læse, at regeringen er enig i, at ”kulturen kan bidrage til at løse tidens store kriser”.
Dermed er der al grund til at vi i Danmark tager initiativ til et styrket og markant mere formaliseret kulturfællesskab med de andre nordiske lande. Der er nemlig ikke kun brug for en militær oprustning. Vi har i allerhøjeste grad også brug for en kulturel oprustning.
Hvor meget vi i de nordiske lande end vil mene, at vi hver især er forskellige fra de andre, så findes der overlap i vores kultur, værdisæt, velfærdsmodel og fundamentale tiltro til demokratiet, som forbinder os på en måde, som er ganske unik i verdenssamfundet.
Det er naturligvis ikke nogen ny idé, at de nordiske lande bør samarbejde på den kulturelle front. Det er bl.a. Nordisk Kulturfond, Øresundsinstituttet og Nordvision alle gode eksempler på.
Takket være sidstnævnte har der siden 1959 foregået en imponerende samproduktion og udveksling af tv-udsendelser mellem de nordiske public service-medier, og sidste år slog samarbejdet rekord, da landene samproducerede hele 2.469 programmer og programafsnit – det højeste antal nogensinde.
Hertil kommer et stærkt samarbejde mellem landene inden for filmproduktion, ligesom det er blevet ganske udbredt, at nordiske kulturledere står i spidsen for institutioner, der ligger i andre lande end deres egne.
Dermed er det nordiske kultursamarbejde ikke noget, der skal tænkes helt forfra. Tværtimod har vi et fantastisk fundament og en stærk infrastruktur, som vi kan bygge videre på.
Derfor bør oprustningen på den kultur- og mediemæssige front især handle om nye fælles tiltag, der kan styrke de demokratiske frihedsprincipper, som tidens autoritære bevægelser særligt vil have på kornet: Ytringsfriheden, pressefriheden og kunsten og kulturens frie udfoldelsesmuligheder. I øvrigt helt i tråd med regeringens ”tro på vores demokrati” og ønsket om ”at styrke vores kulturelle og demokratiske liv”.
Indholdsmæssigt bør oprustningen bestå af både publicistiske og kunstneriske tiltag – alt fra nyhedsmedier, onlinemagasiner, podcasts og film- og tv-produktioner til events, udstillinger, litterære værker, musikudgivelser og scenekunstneriske produktioner.
Distributionsmæssigt bør visionen være en fælles platform med sin egen brandidentitet – måske baseret på Nordvision, måske noget helt nyt – som bliver 100% gratis tilgængelig for alle i de nordiske lande. En platform, der bør være tilgængelig på computeren, telefonen, tv’et og tabletten, og som tillader individuelt brandede apps, streamingtjenester og webmedier – og som tilsvarende manifesterer sig på en vifte af måder i den fysiske verden.
Hvad kunne for alvor få en sådan kulturel oprustning til at gå op i en højere enhed? En ny, stærk og fælles fortælling om de nordiske lande.
En fortælling til den store verden, der handler om det, vi synes er vigtigt her i vores hjørne af verden, og om alle de måder, som vi gennem de forgangne årtier har markeret os inden for næsten alle kunstneriske og kulturelle områder.
En fortælling, der på ydmyg vis skildrer en alternativ måde at være et samfund på, så resten af verden kan se, at der er en anden vej frem end blot at prioritere krudt og kugler og andre sikkerhedspolitiske oprustninger.
Gøres det rigtigt, kan det nordiske kultursamarbejde ligefrem gøre Norden til verdens Silicon Valley inden for kultur, kreativitet og demokrati.
Med den nye regerings forkærlighed for demokrati, kultur og internationalt samarbejde er fundamentet allerede lagt for, at Danmark går forrest i en sådan fællesnordisk oprustningsindsats. Fingrene krydses for, at det kommer til at ske.
Oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 19. december 2022.