Denne måned fejrer dansk teater sit 300-års jubilæum, og det markeres landet over med et væld af aktiviteter. Hendes Majestæt Dronningen er protektor for den landsdækkende fejring, som fortsætter helt indtil den 3. december, som er Ludvig Holbergs 338-års fødselsdag.
Holberg er en helt central figur i fortællingen om dansk teater. Det var nemlig hans teaterstykke, Den Politiske Kandestøber, som den 23. september 1722 blev opført på Lille Grønnegadeteatret – som det allerførste teaterstykke på dansk.
Der var plads til knap 500 mennesker på teatret, og i løbet af de forgangne tre århundreder har dansk teater udviklet sig til at kunne mønstre et samlet tilskuertal på næsten tre millioner om året.
Det Kgl. Teater på Kongens Nytorv har i forskellige udformninger været dansk nationalscene siden 1748, og kort derfra – på Christiansborg Ridebane – finder man Hofteatret, som åbnede i 1767, og som nogle af Danmarkshistoriens mest prominente skikkelser følte sig hjemme på. Ikke mindst H.C. Andersen, August Bournonville og en vis Louise Rasmussen, som sidenhen blev gift med Frederik den 7. og kendt som Grevinde Danner. I Aarhus, Aalborg og Odense finder man de tre store landsdelssener, der har status som hver regions eget kongelige teater.
Men dansk teater rummer også en imponerende mangfoldighed, som mange sikkert ikke tænker så meget over. Den mangfoldighed kommer til udtryk gennem de mange mindre egnsteatre og andre scenekunstaktører, der udgør vigtige lokale fyrtårne rundt omkring i scenekunstlandskabet.
Det gælder eksempelvis Limfjordsteatret, Holstebro Dansekompagni, Teater Momentum, Odsherred Teater og Randers Teater. Foruden naturligvis den imponerende vifte af teatre i hovedstaden – med ikoniske teatre som Folketeatret, Nørrebro Teater, Betty Nansen og Østerbro Teater i spidsen.
Også børn- og ungdomsscenen befinder sig i en spændende udvikling i disse år, og mange aktører byder på teater i verdensklasse for de helt små – f.eks. Det Lille Teater, Teater Nordkraft, Nørregaards Teater og Aprilfestivalen.
Vender vi blikket fra de professionelle til amatørerne, har vi takket være DATS – Danmarks Amatør Teater og Scenekunst – også en mangfoldig og inspirerende amatørscene. Sammen med teaterforeninger over hele Danmark sørger DATS for, at alle, der har lyst – såvel børn som voksne – får mulighed for at mærke scenekunstens magi. Både på scenen og som publikum.
Trods denne imponerende mangfoldighed og det høje niveau, som dansk teater rummer, kan man alligevel stille spørgsmålet: Hvad er det så for nogle udfordringer, som dansk teater står over for i dag?
For det første mangler den nye, store fælles fortælling om teatrets relevans og betydning i en bredere samfunds- og dannelsesmæssige kontekst. Verden har forandret sig, og det samme har publikums adfærd og præferencer – ikke mindst som følge af digitaliseringen.
Såfremt dansk teater skal bevare sin vitalitet i de kommende årtier, hvor konkurrencen fra nye digitale platforme kun bliver større, har vi brug for en ny fortælling, der tydeligt besvarer spørgsmålet om, hvorfor teater stadig er vigtigt i dag – og kun vil blive endnu vigtigere fremover.
For det andet er der behov for, at dansk teater i langt højere grad ser på og anerkender publikums behov. I 300 år har hovedfokus været den kunst, der udspiller sig på scenen. Men nu er tiden inde til i lige så høj grad at interessere sig for publikum.
Det er især behovet for medskabelse, der trænger sig på hos publikum i dag. Ikke nødvendigvis som skuespillere på selve scenen, selvom dette naturligvis er en mulighed. Medskabelse kan betyde mange ting, og det kan også handle om det, der sker før og efter en forestilling. Publikum kan blive en del af koret. Man kan engagere sig som frivillig på sit lokale teater. Det kan også være noget helt andet – det afgørende er, at hvert teater identificerer de måder, man imødekommer sit publikums behov for medskabelse. Det er ikke mindst igennem denne proces, at man som teater kan fremtidssikre sig.
For det tredje skal teatret udvikle sine digitale kompetencer. Naturligvis uden at sætte sin kunstneriske legitimitet over styr, og den digitale dimension bør kun inkorporeres i scenekunsten på relevante måder.
Blandt flere gode eksempler på, hvordan man kan gøre dette, finder man andet White Hole Theater i Viborg. Her er det eksperimenterende arbejde med kombinationen af fysisk teater og Virtual Reality med til at udvikle publikums opfattelse af, hvad teater overhovedet kan være.
Derudover skal de digitale kompetencer også opgraderes i forhold til brugen af data, så man får en forøget viden om sit publikum og sin rækkevidde. Det er samtidig præcis sådanne data, som samarbejdspartnere, fonde, sponsorer og det offentlige efterspørger, når et teaters gennemslagskraft skal vurderes.
Da grækerne opfandt teaterformatet for et par tusind år siden, skabte de en kunstform, som især handlede om at formidle demokratiet som styreform, dets formål og funktion for borgerne. Det er en opgave, som er endnu mere aktuel i dagens Danmark.
Så derfor er der al mulig grund til at ønske dansk teater tillykke med de 300 år, som har budt på en kolossal og imponerende udvikling.
Den største fødselsdagsgave, dansk teater kan give sig selv og borgerne, er at omfavne de mange nye muligheder, som ligger forude – og som gør det muligt for teatret at blive lige så relevant for det omkringliggende samfund, som grækerne i sin tid formåede at gøre det.